SønderjyskE tabte for ottende gang i overtid/straffe i går mod Aalborg

SønderjyskE har problemer med at spille overtid - og i straffeslag går det heller ikke alt for godt.

Det må være konklusionen efter at man kigger på de danske mestres statistikker i overtid/straffe. Sønderjyderne har blot vundet et ud af ni mulige bonuspoint, og har altså spillet hele ni kampe ud af 21 uafgjort i ordinær spilletid. 

Så der er næsten tale om et kompleks, og hvis man ikke synes, at de ekstra fem minutter og straffeslagene er vigtige, så prøv bare at vende SønderjyskE's statistik om til "8-1". 

Havde det været omvendt, var SønderjyskE på en førsteplads i Metal Liga-tabellen. 

SønderjyskE har vundet en enkelt af fire straffeslagskonkurrencer - det var i Odense, hvor man førte 5-1 og spillede 5-5 - og til sidst altså vandt i straffeslag efter en overtid uden mål. 

Fem gange har SønderjyskE været i forlængelse, og alle fem gange - inklusive kampen mod Aalborg i går - og fem gange har SønderjyskE tabt bonuspointet. 

- Det er frustrerende, og vi har talt meget om, hvordan vi spiller tre mod tre. Vi tænker for offensivt og ikke på det samlede billede. Vi glemmer ofte at passe på bagude, siger træner Anders Førster til Der Nordschleswiger. 

Der har i øvrigt været et hav af uafgjorte kampe i indeværende sæson. 

Frederikshavn White Hawks har den bedste procent i overtid/straffe med fire sejre af fem mulige (80 procent), skarpt forfulgt af Herlev Eagles, der har vundet fem af syv gange overtid/straffe. Det giver en sejrsprocent på 71,4.

Rungsted (1-3, 25 procent) og Rødovre (2-3, 40 procent) er de eneste to hold udover SønderjyskE, der står med en negativ rekord i overtid/straffe. 


Tre unge spillere skriver flerårige kontrakter med White Hawks Pirates-comeback sænkede formsvage mestre