Selskabet bag Frederikshavn White Hawks leverer sorte tal for 15. år i træk

Selskabet bag Frederikshavn White Hawks, Elite Nord A/S, kom i det forgangne regnskabsår endnu engang ud med et overskud.

Næsten som sædvanlig var overskuddet "småt, men godt", for det lød på 6721 kroner.

Det skriver Kanal Frederikshavn, men fortæller også at "Revisionsfirmaet BDO gav i regnskabet udtryk for et forbehold. Elite Nord Frederikshavn A/S har skyldige personaleomkostninger på 364.000 kroner. Dette beløb mente BDO skulle indregnes i regnskabsåret 2023/2024, der i givet fald ville ende med et underskud på cirka 357.000 kroner. Ledelsen valgte dog at lade de 364.000 kroner indgå i næste års regnskab, da der er tale om gæld, som skal betales i den igangværende sæson".

Formand Peter Conradsen berettede om en omsætning på 10 millioner kroner, der i den nuværende sæson stiger til 12 millioner kroner, ligesom han kunne fortælle, at Frederikshavn White Hawks nu har indsamlet 1,9 millioner kroner af målet på 2,5 millioner kroner i sponsorindtægter. 


Brud på knæskallen: Frederik Bjerrum formentlig ude til nytår OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Esbjerg Energy