Vestjyderne tester hos Herning, der allerede har været i gang

Der gik ikke mere end et par dage fra Hernings match mod Frederikshavn - som nordjyderne vandt 3-2 efter overtid - til at Blue Fox igen skal i sving i et testopgør. 

I dag kommer Esbjerg Energy på besøg, og spørgsmålet er for Hernings vedkommende, om de Dan Maggio og Dimitri Kostromitin bliver klar med papirerne til aftenens kamp.

Midtjyderne kommer som bekendt til at undvære Lasse Lassen og Mark MacMillan, der begge var ude for temmelig grimme uheld søndag eftermiddag. Det kostede en operation i ansigtet til Lassen, mens MacMillan tilsyneladende er ude med et brud på hånden.

En sur omgang for Herning, der kommer til at mangle to vigtige brikker her i begyndelsen af sæsonen.

For Esbjergs vedkommende er det også et helt nyt hold, der kommer på isen i aften. Vestjyderne har kun en import fra i fjor, Jesse Mychan, tilbage, og der er også et par spændende nye danske navne, der skal kompensere for tabet af nøglefigurer som Anders Krogsgaard og Felix Scheel. 

David Madsen er ung, men har allerede spillet både SHL og Champions Hockey League for svenske klubber, mens Valdemar Ahlberg kommer hjem efter en del år i nordamerikansk juniorhockey. Spændende at se, hvordan de to gutter klarer sig i Metal Liga-regi. 


Esbjerg gav Herning en solid lussing Lasse Lassen slap for kraniebrud