Matt Pistilli har gjort et godt indtryk i de to tryout-kampe

Matt Pistilli har i begge sine hidtidige kampe mod Herning og Odense været blandt de toneangivende spillere hos vestjyderne. Han har en kæmpe tyngde og er svær at møde i hjørnerne, samtidig med, at han er målfarlig. Det beviste han både senest, da han var i Esbjerg og i DEL2, hvor han har spillet for Frankfurt i de seneste sæsoner. 

Nu håber og satser Esbjerg-træner Mark Pederson på, at "pistolen" fortsætter i klubben for resten af sæsonen, siger han til JydskeVestkysten. 

- Han har bevist sit værd i de to kampe, han har spillet, og som det ser ud nu, planlægger jeg med ham, siger Esbjerg Energys træner før aftenens kamp mod SønderjyskE.

Det er altså den sidste kamp i Pistillis periode som "prøvespiller" i Esbjerg. 

Når Matt Pistilli har overstået sin tryout-periode og hvis det ender med en aftale mellem Esbjerg Energy og angriberen, skal han i gang med sin sagsbehandling for at få opholds- og arbejdstilladelsen i orden - og derfor kan der altså gå et par uger, før Esbjerg-tilskueren igen kan se "Pistolen" i aktion.
Han siger følgende om sæsonstarten for Esbjerg:
- Den første kamp mod Herlev var ikke ret god, mod Herning fightede vi godt, da vi kom i problemer i tredje periode, og mod et godt Odense-hold viste vi fin moral. Overordnet set har det været fint, mener Mark Pederson.

I bussen med...Nikolaj Rosenthal - Jannik Hansen ringede...og snart var Ben Cooper træner i Herning