Odense-kaptajnen ærgrede sig over nederlaget i Herning

Det var kvaliteten i de afgørende situationer, der manglede, da Odense i går tabte 2-3 til Herning.

Det siger holdets kaptajn Michael Eskesen til Fyens Stiftstidende efter nederlaget, der efterlader fynboerne isoleret i bunden.

Herning trak efter sejren ni point fra Odense, og det begynder at se lidt tungt ud for de fynske hunde, der igen-igen kom bagud 0-2, inden jagten på modstanderen skulle i gang.

- Vi var ikke skarpe nok i de afgørende powerplays. Det var ikke fordi, at en målmand bare stod en super kamp og afviste os. Så jeg vil ikke sige, at det var marginalerne, som vi manglede. Det var derimod kvaliteten i de afgørende situationer, siger Michael Eskesen til Fyens Stiftstidende efter matchen i Herning. 

Odense har pause frem til 12. november, hvor det gælder en udekamp mod SønderjyskE. Fynboerne har ikke vundet (via Skudzonen) på udebane i ordinær tid i 35 forsøg. En statistik, der snart skal brydes, hvis Bulldogs skal højere op i tabellen.


Rungsted: Final4-ansøgning giver ikke mening, hvis kriterierne er de samme Sønderjysk ærgrelse: Men ingen panik, videre til næste delmål