Lasse Klemm Evers er også spændt på, om de tidligere mesterspillere kan levere igen

Han skaber stemning ved kampene i Aalborg med sin tromme, og er kommet i centrum af fanafsnittet efter "blot" seks år på tribunen i den nordjyske hovedstad. Lasse Klemm Evers svarer på spørgsmål i dagens fanpanel. 

Du er ny person i Metal Ligaens fanpanel. Hvor længe har du set ishockey og hvorfor holder du af lige netop din klub?

Jeg har set ishockey i godt og vel 6 år. Det var min gode kammerat som hev mig med til en træningskamp i sæsonen 13/14. Når man kommer fra en by ganske tæt på Aalborg, så kan man ikke andet end at holde med alt sport i Aalborg.

Hvordan ser du tilbage på sidste sæson?

Jeg ser tilbage på fantastiske CHL minder, og fede slutspilskampe mod Herning i kvartfinalen.

Hvilken spiller glæder du dig mest til at opleve på dit hold i den kommende sæson?

Det er ikke kun én spiller som jeg glæder mig til at følge, Kabanov, Hinse og Morin. Kan de levere igen?

Hvilken dansk drømmespiller - fra de andre Metal Liga-klubber - ville du helst se på dit hold og hvorfor?

Mads Eller. Han har en god teknik og arbejder stenhårdt.

Du glæder dig til, at Metal Ligaen begynder igen, fordi...

Fordi at det fylder rigtig meget i mit liv, og jeg ikke vil bytte det ud for noget andet.

Hvad er det bedste ved at gå til ishockey i Danmark?

Hmm… Den stemning jeg er med til at lave når jeg trommer. (og det spørgsmål har Lasse Klemm Evers i øvrigt besvaret med en smiley)


Ronny Larsen: - Jeg var bange for at dø Altmuligmændene fra Esbjerg