Op til Metal Liga-starten tager vi pulsen på de ni Metal Liga-hold med en række nøgleord for de forskellige hold. Først tager vi fat i sidste sæsons niendeplads fra Odense Bulldogs.

Målmanden: Tadeas Galansky har ”clutch” – evnen til at præstere stort i afgørende momenter. Det har han bevist adskillige gange i sin tid i Danmark. Han er en klassemålmand, men glem ikke, at Odense også i sidste sæson havde en af Metal Ligaens bedste i Evan Cowley. Galansky kommer på arbejde på en helt anden måde i de seneste sæsoner af karrieren. Er han mentalt klar til at tage imod et hav af skud og (formentlig) være på et ”tabende hold”.

Defensiven: Cody Donaghey ser stærk ud på papiret. Derefter kommer syv danskere med Martin Larsen og Michael Eskesen i spidsen som rutinerede betonklodser. De tre kommer til at få mange minutter på isen. Marc Lefebvre har i den grad satset sine jetoner på offensiven, og det bliver spændende at se, om defensiven – der på papiret er svagere end i fjor – holder til den satsning.

Offensiven: Meget spændende og med satsning på tre topkæder og en fjerdekæde, der får få minutters istid. Personligt kigger jeg spændt på Shawn O’Donnell, der på papiret er en af de bedste imports, Odense har hentet i de seneste sæsoner. Marc Lefebvre kender ham fra tidligere, så det er ikke en lottokupon. Også spillere som Hardarson, Lundvald og Ehlers sluttede sæsonen i gode takter. Fortsætter de?

Jokeren: Erik Nyström blev listet ind kort før sæsonstart. Men svenskeren har altså et cv, der tæller svenske juniorlandskampe, NHL-draft og KHL-kampe. Og i den periode, hvor han har været i Allsvenskan, har han været bedre scorende end mange af de profiler, som Herlev for eksempel har bragt til Danmark.

Dale Mitchell: Sidder ude med en skade i sæsonstarten. Hvornår kommer han tilbage og hvornår finder han topformen? Odense har brug for hans lederskab og spillemæssige styrke.

Udvisningerne: Fynboerne har grund til bekymring, hvis ikke Marc Lefebvre får styr på sine mænd. Alene det faktum, at to mand smed handskerne i en træningskamp og dermed fik ”Covid 19-karantæne” tyder på, at reglerne ikke bliver læst så tydeligt i omklædningsrummet. Odense har ikke råd til at dumme sig på disciplinen og mon ikke de ansvarlige allerede har taget en snak med Brandon McNally om at tilpasse sig den danske linje?

Indkøbene: Det gode ved Odenses indkøb i denne sæson er, at det virker som om Marc Lefebvre har kigget struktureret på, hvad han skulle bruge for at indføre sin spillestil definitivt. Han har hentet spillere, som han kendte fra tidligere og dermed virker indkøbene og opbygningen af holdet mindre tilfældigt end de seneste sæsoner.

Starten: Det er uhørt vigtigt for Odense at komme godt fra start. Fynboerne har tre mand ude mod Aalborg fredag aften plus Mitchell og formentlig True, og alt andet end sejr til Aalborg vil være en giga-sensation. Allerede i spillerunde to møder Odense Herlev, som formentlig er et af de hold, som fynboerne sigter på i jagten på slutspillet. Derefter venter Herning, to gange SønderjyskE og Herlev igen – denne gang på udebane. De seks kampe skal give fire-fem point, så Odense ikke halter bagud allerede fra begyndelsen.

Tju-bang: Marc Lefebvre vil spille offensivt, aggressivt og målsøgende. Ren tju-bang, som vi så i foråret før pandemien kom. Er det holdbart mod drevne typer fra Frederikshavn og Herning, eksempelvis? Og kommer Odense til kort i nøglekampene mod et formentlig taktisk stærkt sammentømret og svenskerpræget Herlev-hold? De to holds matcher bliver virkelig kampe mellem to stilarter.  

Konklusion: Odense er i fare for at misse slutspillet igen. Naturligvis. Men fynboerne har trods alt optimismen fra foråret at buldre med og bliver nødt til at tage den glæde med ind i den nye sæson. Starten er – som ovenfor skitseret – uhørt vigtig, ellers kan det blive hårdt for en trup, hvor få spillere kommer til at trække store veksler og virkelig er en forudsætning for succes.