Endnu en franskmand er på vej ind hos Mighty Bulls

Importspillerne nærmest flokkes om den danske Metal Liga, hvor sikkerheden for at spille videre og formentlig/forhåbentlig gøre sæsonen færdig, synes at være fuldstændig intakt hos både europæere og nordamerikanere. 

Rødovre er det næste mandskab til at præsentere en forstærkning af udenlandsk herkomst, og det bliver en erstatning fra Frankrig, hvor afviklingen af Ligue Magnus er minimeret og derfor er der mange spillere, der skifter fra Frankrig og ud i Europa.

Amiens har blandt andet sendt både Christopher Frederiksen og Jeremy Beaudry til Danmark, og ledelsen i fransk ishockey anmoder faktisk sine landsholdsaktuelle folk til at drage til lande, hvor "sundhedstilstanden er bedre" for at holde sig i trit frem mod VM og den kommende OL-kvalifikation først i næste sæson. Antonin Manavian er allerede taget til Rødovre, og derfor er det heller ikke overraskende, at det er en franskmand, formentlig landsholdsaktuel, der lander i Rødovre i nærmeste fremtid.

Det var i går, at Rødovre teasede med en ny spiller på klubbens Insta-story, og mon ikke vi hører nærmere, inden der er gået alt for mange timer?


Jeremy Beaudry kommer ikke i aktion for Herning Blue Fox METAL FINAL4: Husk at tilmelde dig som virtuel tilskuer!