En flerårig kontrakt er på tale mellem parterne og direktøren er optimist

Frederikshavn vil gerne. Og Jesper Jensen vil gerne: Skrive en kontrakt under, der giver nordjyderne en stjernespiller af højeste kaliber i Metal Liga-regi.

Sådan har det i hvert fald set ud hidtil i sæsonen, hvor Jesper Jensen har gjort det flot i selskab med de to russere Bumagin og Yashin. 

Men ifølge Nordjyske, der har talt med Frederikshavn-direktør Henrik Andersen, er det endnu ikke sikkert og vist, at de to parter finder sammen. Økonomien er nemlig ikke på plads endnu.

- Status er, at han spiller fremragende, men ellers kan jeg kun sige, at vi stadig arbejder på en løsning. Jeg vil sige det på den måde, at jeg stadig er optimistisk, og at jeg håber på, at det løser sig, men der er ikke noget på plads endnu, fortæller White Hawks-direktør Henrik Andersen til Nordjyske. 


BRANDON REID har fundet nyt arbejde: Bliver college-coach KONGEMÅL: SønderjyskE's Cam Brown sætter fart i skøjterne