White Hawks vandt i overtid på Kvik Hockey Arena

Varmt udenfor som altid i august, men indenfor i Kvik Hockey Arena var istiden for første gang for alvor begyndt, da hjemmeholdet Blue Fox tog imod Frederikshavn White Hawks. 

Det var midtjydernes første testkamp, mens Frederikshavn skulle forsøge at vaske pletten fra 0-4-nederlaget mod Aalborg af. Det lykkedes for nordjyderne, der endte med at vinde 3-2 i overtid.

Santeri Suistio scorede det afgørende mål, og der var scoringer af to af Frederikshavns nye, Albin Lindgren og Dane Fox. Det betød, at White Hawks formåede at vende Hernings 2-0-føring, der var blevet sat i værk af Thomas Andersen og Mark MacMillan.

- Det er godt at være i gang. Jeg var selvfølgelig spændt inden kampen. Det er stadig tidligt i vores forbedredelser, og samtidig med at vi mistede to spillere undervejs, så er der også stadig en par spillere, vi ikke havde med i dag, sagde Herning-træner Ben Cooper til Herning Folkeblad efter kampen.

Han måtte undvære Dan Maggio og Dimitri Kostromitin, der ikke havde fået papirer klar - og derudover røg Lasse Lassen og den ene målscorer Mark MacMillan ud af kampen. 


Lasse Lassen slap for kraniebrud VIDEO: Højdepunkter Herning-Frederikshavn