Frederikshavn White Hawks har skrevet kontrakt med tre af klubbens unge spillere, som nu skal med helt omkring førsteholdstruppen i den kommende sæson. De præsenteres således:
- Det er med stor glæde, vi kan indlemme tre af vores helt unge spillere i førsteholdstruppen i den kommende sæson. Fælles for dem alle er, at de har været med og snuse til elitemiljøet før, og nu skal de så for alvor være med omkring træning og kampe gennem sæsonen.
- Det drejer sig om den 17-årige back Christopher Mulberg, den 18-årige forward Nikolaj B. Kristensen, og den 22-årige keeper Kevin Dich Frydkjær.
- De vil i den kommende sæson indgå i den daglige træning og kampe, og vi ser meget frem til at følge deres udvikling. Det er tre talentfulde spillere, som alle er interesserede i at lære, og være en del af et elitemiljø.
I White Hawks vil man i år se flere unge spillere få mere ansvar, og vi vil som klub se lidt mere langsigtet fremad, i mange af de ting der bliver arbejdet med.
Kontraktlængderne på de tre unge er følgende.
Christopher Mulberg 1 år
Kevin Dich Frydkjær 2 år
Nikolaj B. Kristensen 3 år
Frederikshavn skriver ligeledes følgende:
- Vi ved, at mange er interesserede i hvad der kommer til at ske fremadrettet i klubben, og vi kan oplyse, at vi snart håber at have en afklaring omkring klubbens nye trænerteam, lyder det.