Herning-stjernen genoptræner stadig intenst uden for isen

Mathias Bau ville formentlig have været i kamp om førstepladsen på topscorerlisten, hvis ikke han havde været skadet. Bau begyndte sæsonen i forrygende stil med 21 point i 16 kampe, men lige nu sidder han på nåle i genoptræningslokalet og kæmper for at komme tilbage på isen. Det er en skade i lyskeregionen, der driller den høje mand. 

- Jeg har stadig smerter nogle gange, men det går heldigvis fremad med genoptræningen. Og det hjælper selvfølgelig på humøret, siger Mathias Bau til Sportherning.dk.

Det er tidligere meldt ud, at Blue Fox håber på, at Mathias Bau bliver klar til Metal Final4, der spilles 17.-18. februar i Aalborg.

- Det føles som om, man er en del af sommertræningen. Det er bare styrketræning og øvelser med fysioterapeuten - uden at komme på is. Det er frustrerende, siger han til sportherning.dk.

Mathias Bau håber at kunne betræde isen stille og roligt i det nye år, og så snart han er klar til kamp, bliver han et uhørt giftigt tilskud til Herning-mandskabet i den afsluttende del af sæsonen. 

 


Odense slog Rødovre for fjerde gang i sæsonen VIDEO: CHRISTIAN MIERITZ efter Herning-Esbjerg