Vi vågner op til genåbningsaftale med samtlige partier - bortset fra Nye Borgerlige - involveret.
21. april er der udsigt til, at børn og unge under 18 måske kan komme i skøjtehallerne igen, mens det umiddelbart - og desværre - ikke ser ud til, at der sker noget på tilskuerfronten til professionel før tidligst i midten af april.
Den passus i genåbningsaftalen, der handler om "større arrangementer", lyder således:
Aftalepartierne har et fælles ønske om, at de arrangementer, der samler os – kulturen, idrætten osv. – fremover vil kunne gennemføres i takt med, at flere bliver vaccineret – herunder med brug af coronapas.
Det er således aftalt, at regeringen nedsætter en hurtigt-arbejdende ekspertgruppe, der – sammen med relevante myndigheder – medio april skal komme med forslag til, hvordan de større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt.
Ekspertgruppen skal også komme med anbefalinger vedrørende anvendelsen af ”superligaordningen” samt afholdelse af messeaktiviteter.
Medmindre der sker noget uventet, er der altså tidligst udsigt til tilskuere et sted i finaleserien, så der måske et lille håb om, at den danske mester kan hyldes af fans.
Hvem ved?