Den talentfulde back er klar for ørnene i aften i VinMedKant Arena

Den er god nok.

Kasper Larsen debuterer i aften for Herlev Eagles, der spiller i Odense i noget, der kunne ligne en tidlig nøglekamp.

Rygterne er løbet i forvejen, og eftersom Larsen allerede har trænet i Herlev, har det nærmest været en offentlig hemmelighed, at han foreløbig spiller for klubben. 

Herlev skriver følgende i en pressemeddelelse:

Som rygterne har svirret de seneste dage, kan vi i dag offentliggøre at Kasper Larsen er klar til debut for Herlev i aften, hvor vi åbner sæsonen i Odense.

Kasper, som for øvrigt i dag fylder 18 år, er blandt de mest  talentfulde danske backer og har i sommer skrevet kontrakt med Mississauga Steelheads i den Canadiske OHL-liga. Covid 19 har desværre udsat sæsonstarten i Canada på ubestemt tid.

Det kombineret med at vi i Herlev er udfordret på backsiden med flere skader, gjorde det til en nem beslutning for begge parter at sætte underskrift på en aftale løbende, indtil Kasper kan komme afsted til Canada.


Eskesen: Pointene skal hentes via hårdt arbejde Simioni: Skidt forsvarsspil kostede point