Nordjyderne hamrer 33,4 gange på kassen i gennemsnit pr. kamp
                                    
                                    Aalborg Pirates vil gerne spille offensiv hockey.
Det pointerede sportschef og assisterende træner Ronny Larsen så sent som i løbet af ugen i Nordjyskes udmærkede podcast Arena.
Og det ser ud som om, at sportschefen har fået sin filosofi gennemført. I hvert fald er Pirates-spillerne de mest "afslutningsglade" spillere i Metal Ligaen med 33,4 skud på mål pr. kamp.
Pirates efterfølges af lokalrivalerne fra Frederikshavn, der også - ifølge Metal Ligaens russiske samarbejdspartner på avanceret statistik InStats - er hyppigt skydende.
Statistikken gælder altså kun skud på mål, ikke HVOR kvalificerede chancerne er.
Odense Bulldogs ligger ikke overraskende nederst i tabellen, men se her, hvor mange skud DIT hold fyrer af i løbet af kampene.
| Aalborg Pirates | 33.4 | 
| Frederikshavn White Hawks | 31.9 | 
| SonderjyskE | 31.7 | 
| Herning Bluefox | 30.7 | 
| Rungsted Seier Capital | 29.4 | 
| Herlev Eagles | 28.8 | 
| Esbjerg Energy | 26.9 | 
| Rodovre Mighty Bulls | 25.3 | 
| Odense Bulldogs | 24.6 |