Mere om kampen i Kvik Hockey Arena fredag aften

Herning Blue Fox-Herlev Eagles 5-6 (ot)

Der var regulær danskerfest på Herlevs målscorerliste og sikke en dejlig aften for Eagles-danskerstaben. Luis Blak Olsen blev matchvinder og satte Herlev 6-5-scoring i overtid. Han scorede et mål tidligere i kampen. Også Magnus Povlsen og Tobias Ruelykke noterede sig på målscorerlisten fredag aften. 

Dermed altså kun to Herlev-mål scoret af imports. Johan Skinnars og Joonas Riekkinen satte de øvrige scoringer for Eagles, der i den grad spiller med i kampen om pladserne i Metal Final4. 

Det må være og er Herlevs bedste sæsonstart i mands minde og siden klubben med nyt ansigt trådte ind i Metal Ligaen for efterhånden ni sæsoner siden. Herlev står lige nu med over 1.4 point i snit, og det er det højeste nogensinde i "nyere tid", HVIS det holder sæsonen ud. Så betyder det mindre, at Herlev for øjeblikket befinder sig på syvendepladsen. Der er et godt knæk ned til Herning på ottendepladsen og kun to point op til SønderjyskE på tredjepladsen.

Brett Thompson spillede over 25 minutter for Herlev og var dermed manden med mest istid for gæsterne i Kvik Hockey Arena. 

Jonne Virtanen, Hernings nye mand, noterede sig for 16:26 minutter på isen. 

Han vandt 11 ud af sine 18 faceoffs og ramte dermed 61 procent på den konto. Ingen tacklinger for den ellers fysiske stærke finske spiller. 

Morten Poulsen var angriberen med mest istid for Herning. Forwarden, der har været den mest markante aktør for Blue Fox i denne sæson, noterede sig for 21:04 minutter på isen. Daniel K. Nielsen var den spiller i alt, der ramte med is for Herning med 24:14 minutter. 

Herning har fået fire point i de seneste fem kampe og er dermed nederst på formbarometeret sammen med Odense Bulldogs. 

Simon Nielsen blev skiftet ud med en redningsprocent på 75, afløseren Frederik Søgaard endte på 78,6 procent. Emil Jidskog i Herlev-buret ramte 86.8 procent. 

Herning skal på en vanskelig opgave tirsdag aften i Aalborg, mens det trods alt ser mere overkommeligt ud for Herlev, der får besøg af Odense Bulldogs. 


Lykkeskov begejstret over SønderjyskE's holdindsats Odense Bulldogs Support samlede over 10.000 kroner ind til Knæk Cancer