Det er kvartfinale-tid og en af de kommentatorer, der skal guide os igennem Metal Ligaens slutspil, er Michael Damsted. Her er hans bud på de fire serier:
Aalborg-Rødovre
For tredje sæson i træk vandt Aalborg grundspillet, og i år endda til, hvad der på point virker som rimeligt overbevisende, med ti point ned til Herning, der igen denne sæson sluttede som grundspillets toer. Sandheden er dog, at Aalborg set over hele sæsonen spillemæssigt knap har set så sprudlende ud, som de plejer.
Aalborg tog konsekvensen af det i slutningen af januar, hvor cheftræner Garth Murray blev skiftet ud med Jens Nielsen. Defensivt er det måske blevet lidt bedre, set på antallet af mål imod, men Aalborg har efter trænerskiftet stadig haft problemer med at sætte 60 minutter på vanligt høje Aalborg-niveau sammen.
For Rødovre lagde økonomiske problemer en skygge over klubben tidligt i sæsonen, og ufrivilligt blev de også tvunget til at spille med flere unge danskere, end det først var planen. Det unge Mighty Bulls-mandskab har til gengæld vist arbejdsmoral gennem sæsonen, og slutspillet blev tilkæmpet i en direkte duel mod Frederikshavn i grundspillets sidste spillerunde, hvor 0-1 blev vendt til 4-2 og tre livsvigtige point.
På trods af ungdommeligt gåpåmod, og at Rødovre to gange i sæsonen har formået at besejre Aalborg, den ene gang endda i Aalborg med 11 sjællandske kampafbud, så kan der ikke være meget tvivl om, at Aalborg er de klare favoritter til at vinde serien. Det tror jeg også, at de gør, måske endda rimeligt overbevisende, men det kræver fuld koncentration fra Aalborg. Som vi så i 1. periode i næste sidste spillerunde, hvor de to tørnede sammen, så kan fejl fra Aalborgs side nemt blive dyre mod Rødovre.
Serien ender : 4-1 til Aalborg
Herning-Herlev
Efter en skidt start fandt Pelle Hånberg en synergi, der virkede mellem de mange velkendte Metal Liga-ansigter, man havde fået samlet i det midtjyske op til denne sæson. Ret hurtigt betød det, at Herning igen bød Aalborg op til dans om grundspillets 1. plads. Herning ramte dog i hele januar en ny bølgedal og tabte mere terræn i den duel, end en ellers ganske god februar kunne rette bod på.
Herlev var sidste sæsons helt store slutspilsoverraskelse, men med afgangen af sidste sæsons succestræner, Patric Wener, samt en række af de bærende danskere fra i fjor, så har de haft svært ved for alvor at følge helt op på sidste sæsons slutspil. De velkendte svensker Jonsson, Johanson og Lindqvist Hansen har spillet op til deres velkendte høje niveau og så har Oliver True virkelig nydt godt af den luftforandring, et skifte fra Fyn til Sjælland gav i sommers.
Herlev har besejret Herning to gange i denne sæson, begge gange dog i en af Hernings to dårlige måneder, september og januar. Det er til gengæld et klart bevis på, at det kræver 60 sammenhængende ishockeyminutter med fuld koncentration fra Herning for at sætte sejr på serietavlen. Herlev kommer samtidig med erfaringen fra i fjor om, hvordan en kvartfinaleserie skal skæres som underdogs for advancement. Jeg tror dog ikke på flere formdyk fra Herning denne sæson, og over en hel serie, så er Herning min favoritter, men jeg kan sagtens se Herlev snuppe et par sejre i “Ørneborgen”.
Serien ender: 4-2 til Herning
SønderjyskE-Rungsted
SønderjyskE startede sæsonen ud med Mario Simioni som cheftræner, men knap to måneder inde i sæsonen valgte han at trække sig fra jobbet. Siden har to andre velkendte ansigter på de kanter, Anders Førster og Casper Stockfisch, stået i spidsen for SønderjyskE. Det har de gjort med succes, hvor de både har vundet denne sæsons Final4 og først i sidste spillerunde måtte se sig slået af Herning i kampen om 2. pladsen. Det var endda kun fordi Herning var bedre i de indbyrdes møder.
Rungsted kvalificerede sig i efteråret til denne sæsons Final4, og det lignede, at nordsjællænderne havde vendt et par sæsoner med svingende grundspilspræstationer. Det viste sig ikke at være tilfældet, og det var i høj grad på grund af manglende produktion fra holdets importspillere. Den udeblevne grundspilssucces førte i slutningen af januar også til udskiftning af trænerstaben, som nu udgøres af Håkan Åhlund og Marcus Olsson.
På trods af udeblivelsen af den helt store grundspilssucces for Rungsted, så kommer de igen i denne sæson ind til kvartfinalerne som ligaens største darkhorse, særligt efter tilkomsten af Quinn Ryan, som indtil videre ser rigtig pointstærk ud.
Omvendt viste Førster og Stockfisch, at de kan sætte et hold op til at vinde pokaler, spørgsmålet er så, om de også kan gøre det i “bedst af syv”-serier. Med hjemmebanefordel og det kollektiv, som det virker til, at de to herre på bænken i SønderjyskE har opbygget, så tror jeg alligevel på, at SønderjyskE nok skal klare sig forbi Rungsted, også selvom Rungsted skulle finde deres topniveau til denne serie.
Serien ender: 4-2 til SønderjyskE
Odense-Esbjerg
Odense faldt sammen i sidste sæsons kvartfinaler, men til denne sæson kom de igen stærkt ud af starthullerne, og de lignede hurtigt et hold på vej mod Final4. En dårlig oktober betød dog, at de missede det klubmål på skæringsdagen d. 29. oktober. Siden da har det været op og ned for Fynboerne, som med et enkelt point i grundspillets sidste runde trods alt lige præcis erobrede 4. pladsen, og dermed hjemmebanefordelen i kvartfinalen.
I det vestjyske har det også været op og ned igennem sæsonen. På trods af svingende resultater, så var Esbjerg i sidste ende med i løbet om top4, og kun en enkelt tur i overtid mod Odense tidligere på sæson betød, at fynboerne, som nævnt, kunne nøjes med pointlighed i tabellen og stadig snuppe den 4. plads, der kan vise sig at blive altafgørende.
Med fire hjemmesejre ud af seks indbyrdes kampe taler det nemlig helt klart for en serie, hvor hjemmebanefordelen bliver afgørende, og det samme syn har jeg på serien. Derfor tror jeg som udgangspunkt også på, at Odense snupper serien. Jeg tror dog også denne serie bliver meget tæt, formentlig den tætteste af de fire kvartfinaler. Erfaringen fortæller mig også, at vi bestemt ikke må afskrive Esbjerg i slutspillet, og derfor kan det lige så vel være dem, der snupper det længste strå i sidste ende.
Serien ender: 4-3 til Odense