De østrigske gæster var en tand skarpere end de danske mestre

Det blev til et nederlag på 4-6 mod HC Innsbruck, da Aalborg Pirates i aften spillede sin sidste hjemmekamp i denne omgang CHL. Østrigerne bevarede muligheden for at gå videre, mens Aalborg nu definitivt er ude af top16, inden den sidste udekamp i Trinec i Tjekkiet i weekenden.

De nordjyske værter kom ellers fornuftigt ud til kampen, og fik skabt de fleste chancer i opgørets indledning. Desværre manglede den sidste skarphed, og efter fire minutter kom Innsbruck foran. Den tidligere Aalborg Pirates profil, Anders Krogsgaards, straffede en fejl i opdækningen, og sendte en maskeret aflevering ind mod mål. Her stod den tidligere Esbjerg-spiller, Brady Shaw, som flot kunne styre pucken i nettet.

Efter scoringen viste Aalborg dog stor moral og satte sig på kampen, hvilket tvang Even Buitenhuis i det østrigske mål til nogle store redninger i både fem mod fem og i powerplay. Især Patrick Bjorkstrand og Pierre-Olivier Morin var yderst tæt på at passere den canadiske målmand og bringe balance i regnskabet, men heldet og den sidste skarphed manglede for de danske mestre.

Den manglede skarphed var den helt store forskelle i første periode, og med fem minutter igen var det nok engang Brady Shaw som scorede for gæsterne. Fra en position i slottet stod han fri, da han modtog i en puck, og hamrede et håndledsskud ind bag George Sørensen i det nordjyske mål.

0-2 målet gav gæsterne en masse momentum, og pludselig satte gæs terne sig på første periode. Især i powerplay var de tæt på at gøre det til 0-3, hvor Brady Shaw blandt andet var tæt på at lave et vaskeægte hattrick, men George Sørensen lavede et par utroligt flotte redninger i periodens sidste minutter, hvilket holdt en smule spænding i opgøret inden anden periode.

Mesterlig anden periode af Aalborg Pirates

Anden periode sad Aalborg Pirates totalt på og de danske mestre spillede stor sikkerhed og fart igennem hele perioden. Gæsterne var under et stort pres fra første minut og allerede efter to minutters spil var Kirill Kabanov tæt på styre pucken ind bag Evan Buitenhuis.

Derfor var det også fuldt fortjent, da reducering kom efter syv minutters spil. Patrick Bjorkstrand lavede et sandt vidundermål, hvor han fra en spids vinkel sendte han et skud direkte op i det fjerneste målhjørne bag Buitenhuis, som var en smule ude af balance efter en mindre screening forinden.

De danske mestre kørte på, men imod spil og chancer blev det 3-1, da Aalborg lavede noget nær periodens første fejl, da de blev fanget i en udskiftning. Det gav en to mod en situation, som Østrigerne udnyttede til perfektion. En aflevering på tværs fra Corey Mackin gav Gordie Green muligheden for at sende pucken op i nettaget til 1-3.

Hjemmeholdet lod sig ikke slå ud af scoringen, og blev også belønnet for den flotte anden periode med et minut tilbage af perioden. Direkte efter en faceoff fik Tobias Ladehoff lidt ud af ingenting sendt en afslutning mod mål, og inde foran Buitenhuis mål stod Jeppe Jul Korsgaard. Korsgaard fik sin stav på afslutningen, og fik dermed flot styrede pucken ind til en reducering i nettet.

Effektive Østrigere trak fra til sidst

En tidlig udvisning til Tobias Ladehoff i tredje periode skulle vise sig at blive utroligt afgørende. Efter glimrende undertalsspil blev en forfejlet clearing kostbar, da det gav Brady Shaw muligheden for at sende pucken ind ved den nærmeste stolpe. Et hattrick af den tidligere Esbjerg Energy-angriber.

Innsbrucks scoring tog pusten ud af det pres, som ellers var forventet ville komme fra Aalborg Pirates i de efterfølgende minutter. Østrigernes kom til mest, og det var på mange måder tættere på 2-5 end 3-4. Den største chance tilfaldt dog Tommy Giroux, som sendte sit hårdeste slagskud  i Sparekassen Danmark Isarena direkte på undersiden af overliggeren.

Giroux drøn rystede både overligger og Innsbruck, og med 11 minutter igen bragte Tobias Ladehoff fornyet spændingen ind i opgøret. Jeppe Jul Korsgaard kom lige nøjagtigt første over en retur, og målscoreren til 2-3 fik prikket pucken ind foran mål. Her stod Ladehoff, og i tomt mål kunne han sende pucken i nettet.

Hjemmeholdets glæde varede desværre ikke længe, da HC Innsbruck slog tilbage minuttet senere. Trods en kæmpe redning fra George Sørensen på Brady Shaw endte pucken tilbage hos Green, som i stedet for en afslutning spillede Corey Mackin helt fri i højre side. Herfra kunne gæsternes topscorer ubesværet gøre det til 3-5.

Den reelle afgørelse på kampen med fem minutter igen, da den tidligere NHL spiller, Kevin Roy, modtog en aflevering bag mål, og sendte pucken op i det nærmeste målhjørne.

Aalborg Pirates fik pyntet på resultatet med tre minutter igen, da Anders Koch lavede dagens bedste aflevering. Efter et flot pres fra hjemmeholdet, fik Koch pucken i en glimrende position til en afslutning, men i stedet et skud sendte han pucken til Bjorkstrand, som hamrede pucken op i det fjerneste målhjørne til 4-6.

Et spinkelt håb og liv til piraterne, som var tæt på at give pote med samme opskrift halvandet minut senere var tæt på endnu en reducering. Desværre manglede der højde på afslutningen fra Bjorkstrand, hvilket var nok til at Buitenhuis kunne komme på tværs, og forhindre en ny reducering. Tættere kom Aalborg ikke, og dermed vandt Anders Krogsgaard og HC Innsbruck opgøret med 4-6.


HØJDEPUNKTER fra CHL-kampen mellem Aalborg og Innsbruck Herlevs ørne baskede med vingerne mod ramte vestjyder og tog vigtige Final 4-point