SønderjyskE søger revanche for det seneste nederlag i Rødovre, kampen sender direkte på SønderjyskE Ishockey Supports web-tv

Der er tidlig is i tropevarmen for sønderjyderne i dag, hvor Rødovre kommer på besøg i Frøs Arena i Vojens. Det var tempofyldt og ganske underholdende, da de to hold senest mødtes i Rødovre Centrum Arena.

Her vandt hjemmeholdet 3-2 på en afgørende scoring af Marko Virtala, og mon ikke vi igen får en interessant dyst mellem to hold, der er ved at ramme formen frem mod sæsonstart. 

SønderjyskE kommer ligeledes med lyst til revanche efter 1-5-nederlaget for nylig i Esbjerg i en kamp, der var præget af et hav af udvisninger - mon ikke Mario Simioni har haft fat i ørerne på sine mænd efter den omgang?

Rødovre med optimisme efter et par fornuftige testkampe på det seneste - blandt andet sejren over CHL-deltagerne fra Rungsted.

Flere af vores nye imports har jo været i Danmark tidligere, men alle har den samme indstilling. Det er også vigtigt for os danske spillere at vi har nogle udlændinge der kan gå forrest og vise os vejen, siger Matthias Asperup til klubbens hjemmeside.

Faceoff klokken 18 i Vojens, SønderjyskE Ishockey Support disker op med livestream. 

 

 


Forstærkning betalt af sponsorer: Kabanov-donationer betalt tilbage til fans Lukas Lundvald vender tilbage til Odense