Backen er ikke mere en del af Eagles-truppen, skriver Herlev i en pressemeddelelse

Mads Carlsen spiller ikke mere på Herlevs backlinje. 

Den hårdføre og til tider ganske iltre back skilles nu med den klub, han kom til før sæsonen 2018/19. Herlev Eagles skriver, at bruddet er sket i fælles forståelse. 

Pressemeddelelsen lyder således. 

- Mads Carlsen kom til Herlev sommeren 2018 og har siden spillet fast på holdet siden. Den seneste tid er tingene ikke helt gået som håbet og Mads har siddet udenfor de seneste kampe. Der er ikke pt. udsigt til mere spilletid for den 25 – årige back. Parterne er derfor i fælles forståelse blevet enige om at stoppe samarbejdet. Mads nåede at spille 59 kampe for Herlev Eagles. Hvor han fortsætter sin karriere er endnu uvist, lyder det fra Eagles-ledelsen. 


Tobias Ladehoff - et produkt af AaB Ishockeys gode ungdomsarbejde Skinnars skyder mest på mål