Den 19-årige angriber fortsætter de kommende to sæsoner for mestrene

19-årige Magnus Boesen, der er i den forgangne sæson, blev en større del af førsteholdet, har forlænget kontrakten med Aalborg Pirates for de kommende to sæsoner.

Det skriver nordjyderne på klubbens hjemmeside. 

- Magnus trådte ind på holdet, da vi var ramt af en del skader, og han ydede en flot arbejdsindsats. Han gik frygtløs ind til opgaven og ydede altid en solid indsats og tilpassede sig til spilsystemet, udtaler sportschef Ronny Larsen.

Magnus Boesen endte med at spille 28 kampe i grundspillet, hvor han endte på fire point efter et par scoringer og et par assists. Derudover blev han også kaldt op på holdet, da Pirates i finalekampene blev ramt af flere skader, hvor Boesen var klar som reserve.

I starten af sidste sæson gjorde markerede Magnus sig også flot ved kampens eneste scoring, i CHL-kampen på hjemmebane mod Luleå.

- Magnus skal bygge videre på den sæson, som han havde sidste år, hvor han tog et stort skridt i sin udvikling. Han arbejder godt både op og udenfor isen for at få bygget mere på, så han får mere og mere spilletid på eliteholdet, slutter Ronny Larsen.


Ung dansk/schweizer til Energy JACOB BÖLL skifter til Herning Blue Fox