Den teknisk stærke angriber rykker "over bælterne" til sin fjerde klub i Metal Liga-karrieren

22-årige Magnus Carlsen rykker pælene op, og skifter til den kommende sæson 228 Metal Liga optrædener for hovedsageligt barndomsklubben Rødovre, naboklubben Herlev og senest Rungsted Seier Capital ud med en tilværelse hos sølvvinderne fra Herning Blue Fox.

Det er altså med andre ord en talentfuld spiller der trods sine blot 22 år allerede har stort kendskab til den danske liga.

Blikket har længe været stift rettet mod den hurtige og liga-etablerede wing, som gennem sæsonen er blevet besigtiget rigtigt tæt. Pilen har kun peget i en retning for Magnus, der i den seneste sæson også fik godt gang i målscoringerne.

Specielt i kampene mellem Rungsted og Herning, har Hernings Sports Manager Daniel Nyegaard kunnet betragte en hårdtarbejdende Carlsen tæt, hvilket blot fik interessen til at blive større kamp for kamp.

- Vi har fulgt Magnus længe, og han er en spiller, som er inde i en god udvikling. Han har en god indstilling til sin udvikling og til sin sport, og vi håber, at han kan tage det næste skridt hos Blue Fox.” Han er en spiller, som arbejder stenhårdt på isen, og kan bruges i alle situationer på banen. I de seneste sæsoner har han også fået lagt mere på sit offensive spil, og havde i sidste sæson et godt samarbejde med netop offentliggjorte Brett Thompson, som han spillede i kæde med i store dele af sidste sæson”, fortæller Daniel Nyegaard.

En tæt dialog gennem noget tid, har heldigvis været udslagsgivende i, at Magnus Carlsen nu er klar til at forstærke Blue Fox. Det er en aftale med store gensidige forventninger og muligheder, som Magnus er klar til at kæmpe for.

- Herning Blue Fox er en af landets største klubber, og da jeg fik muligheden for at komme til Herning, så var det ikke en svær beslutning for mig. Klubben har taget et godt skridt i sidste sæson med pokalsejren i Metal Final4 og selvfølgelig også sølvmedaljen i slutspillet.

- Jeg vil gerne udvikle mig til at blive den bedste hockeyspiller som jeg kan blive, hvilket jeg føler kan forløses ved at komme til Herning. Det bliver også fedt at flytte til Herning, som jeg glæder mig til at opleve samt og ikke mindst, at spille foran alle fansene på Kvik Hockey Arena”, fortæller Blue Fox’ nye angrebstalent Magnus Carlsen.

Magnus Carlsen får i den kommende sæson nummer 17 hos midtjyderne. 


RETRO: Fytte snuppede en smøg i straffeboksen Canadisk importforward forlænger med to sæsoner hos SønderjyskE