- Det nyetablerede advisory board har efter en grundig gennemgang af klubbens økonomi konkluderet, at der er behov for at reducere de sportslige udgifter for at sikre klubbens overlevelse på længere sigt.
- Desuden har DIU pålagt klubben sanktioner, hvilket betyder, at to spillere fra den nuværende trup ikke kan deltage i kampe på grund af den nuværende økonomiske situation. Til trods for tidligere rygter om skader, er spillernes deltagelse reelt blevet blokeret af DIU’s licensregler for resten af denne sæson.
- Dette betyder desværre, at klubben er nødt til at sige farvel til Måns Hansson og Brandon Magee for resten af sæsonen. Beslutningen er truffet med tungt hjerte, men den er afgørende for både spillernes og klubbens fremtid.
- For at imødekomme DIU’s licensregler og sikre klubbens langsigtede overlevelse, er der indgået en aftale med Frederikshavn White Hawks om udlån af Måns Hansson for resten af den nuværende sæson. Da Måns har en toårig kontrakt, nærer vi et dybfølt håb om at se ham tilbage i Rødovre-trøjen til næste sæson.
Hansson lavede 22 point i 46 kampe i sidste sæson for Rødovre og står i denne sæson foreløbig noteret for et mål og fem assister.