Frederikshavn-supporteren Lasse Christensen glæder sig over Final4-triufmen og håber at se Dane Fox tilbage i den hvide trøje

Metal Ligaens fanpanel er på banen igen - og denne gang skal vi igen til Frederikshavn, hvor Lasse Christensen ser tilbage til Final4-triumfen i Aalborg. White Hawks-supporteren kårer også Dane Fox til den bedste spiller i Vendsyssel i løbet af denne sæson. 

Hvad var din bedste ishockeyoplevelse i sæsonen 2019/20 og hvorfor?
Min bedste ishockey oplevelse i sæsonen 2019/20 - som desværre sluttede for tidligt - er helt klart Metal Final4 mesterskabet som kom til Frederikshavn!

Hvem var den bedste spiller for din klub i grundspillet og hvorfor?
Den bedste spiller fra Frederikshavn White Hawks må helt klart være Dane Fox! Hård og fysisk spiller, som går til stålet. - Forhåbentligt tager han nogle år mere med White Hawks trøjen

Hvordan vurderer du din klubs indsats og hvad skal forbedres til den kommende sæson?
Frederikshavns indsats var i særdeleshed god til og med Metal Final4 finalen. Efter dette var det en meget svingende periode hvor der kunne komme store hjemmesejre og bagefter nederlag på udebane.

Hvilken spiller fra de andre klubber har du nydt at følge og hvorfor?
Johan Skinnars, Brett Thompson & Victor Rollin Carlsson har i den grad være med til at skaffe god underholdning for fansene fra Herlev, en semifinale plads til Metal Final4 og en slutspilsplads som desværre ikke bliver gældende.

Sæt din All Star-kæde - (målmand, to backer, tre forwards) for grundspillet - alle klubber. 
GK: Tadeas Galansky
Back: Shane Hanna
Back: Niklas Tikkinen
Forward: Brett Thompson
Forward: Dane Fox
Forward: Cameron Brace

Beskriv savnet af slutspilshockey her i foråret med dine egne ord. 
Sørgeligt! Der er ikke andet at sige. Det vigtigste er, at vi får bugt med den her corona-pandemi, så vi igen kan komme til at se ishockey og skråle med i de danske haller!


CORSI: Også her var Anders Krogsgaard bedst i Metal Ligaen Interview: Evan Cowley om sæsonen, situationen og fremtiden