Danmarks bedste ishockeyliga får sin egen streamingplatform: Oplev alle kampe live og eksklusivt på Metalligaen.tv

Ny platform. Skarpere profil. Større produktioner. Øget fokus på seeroplevelsen. Flere kommercielle muligheder for klubberne og deres sponsorer.

Dansk ishockey sætter en ny retning, når premiererunden i Metal Ligaen spilles fredag 1. september med fire spændende opgør. De kampe og SAMTLIGE ANDRE Metal Liga-kampe vises på platformen Metalligaen.tv, der bliver ny hjemmebane for den bedste danske ishockeyliga. I alt handler det om cirka 265 kampe fordelt på grundspil, slutspil og finaler. På toppen kan man også se Metal Final 4 på Metalligaen.tv.

Kampen vises på platformen Metalligaen.tv, der bliver ny hjemmebane for den bedste danske ishockeyliga. I alt handler det om cirka 265 kampe fordelt på grundspil, slutspil og finaler. På toppen kan man også se Metal Final 4 på Metalligaen.tv.

Holdet bag ishockeydækningen har en ambition om at sætte en ny standard.

” Vi har investeret i de eksklusive rettigheder til Metal Ligaen, fordi vi tror på ligaen. Den bedste ishockeyliga er et af de stærkeste sportbrands i Danmark, og vores opgave bliver at forædle Metal Ligaen yderligere,” siger Anders Antonsen, der er CEO for Sportway i Danmark.

Aftale på seks år

Tidligere i år sikrede Sportway sig retten til både at producere og streame alle kampe eksklusivt fra Metal Ligaen de kommende seks år.

” Det er en langsigtet investering, og vi er sikre på, at vi sammen med klubberne kan tage Metal Ligaen til det næste niveau. Vi tror på, at tiden er moden til at give den danske liga sin egen ”arena”, og det er derfor, vi nu lancerer streamingplatformen Metalligaen.tv. Her kan man se alle kampe live og tidsforskudt,” fortæller Anders Antonsen.

Viser træningskampe

Et abonnement på Metalligaen.tv koster 99 kroner om måneden, mens man med fordel kan vælge at købe at årsabonnement til 699 kroner. Som led i lanceringen kan man få henholdsvis 15% rabat på årsabonnementet og 20% rabat på månedsabonnement de første tre måneder, hvis man tegner abonnement inden den 1. september.

Der vil snarest muligt blive lanceret et tilbud til de mange danske ishockeyfans, der benytter billetplatformen ”Unlimited Hockey”.

Allerede nu kan man uden betaling få adgang til den nye platform. De danske klubber i Metal Ligaen spiller fra den 11. august og frem til sæsonpremieren over 20 træningskampe i Danmark. Næsten alle kampe vises og kommenteres på Metalligaen.tv.

”Det er en tillidserklæring til vores sport og ikke mindst de danske Metal Liga-klubber, at Sportway har valgt at investere i både rettigheder, ny platform og større produktioner. For dansk ishockey har det længe været en drøm at få vores egen platform og få tilført sporten flere ressourcer, og Metalligaen.tv og de dygtige folk, der skal løfte dækningen af ligaen, vil både indfri disse drømme og skærpe profilen yderligere for os,” siger ligachef Claus Fonnesbech Christensen.

Også Klaus B. Rasmussen, der er formand for ligaforeningen, ser frem til samarbejdet:

” Vi har kun mødt energi, nytænkning og optimisme på vegne af dansk ishockey efter at vi indgik aftalen med Sportway. Vi har byttet blod på, at vi skal lykkes med projektet. Metalligaen.tv bliver et nyt, spændende vindue for dansk ishockey til gavn for klubberne, vores fans og vores sponsorer,” siger Klaus B. Rasmussen.

Alle enheder

Metalligaen.tv kan ses på computer/PC, mobil og tablet, ligesom den kan chromecastes til dit TV. 

På www.metalligaen.tv kan man finde flere oplysninger om, hvordan den nye platform fungerer og samtidig få gratis adgang til de danske ishockeyklubbers træningskampe inden den nye sæson.


Fredag: Tre kampe med kommentator, Aalborg-Frhavn uden FAQ: Spørgsmål om Metalligaen TV