Mike Daugulis stopper karrieren. 

Det fortalte han for et par dage siden på sin Facebook-profil, hvor han meddelte, at den franske klub Valenciennes, som han repræsenterede i sidste sæson, blev hans sidste i karrieren. 

Helt tilbage i 2009/10 skulle han have spillet for Herlev, men klubben meldte kort før sæsonstart ud, at der ikke var økonomiske midler til at løfte et hold i den pågældende sæson.

Derfor tog han til Finland for at spille videre, men forfulgte drømmen om at spille i Danmark - hvor nogle af familierødderne sad - i sæsonen derefter. Rødovre blev destinationen for fire sæsoner, inden "Daugy" tog til Odense for at fortsætte i to sæsoner.

Han var kendt for sit hårde arbejde på og udenfor banen, og hans udvikling var mærkbar. Mike Daugulis gik fra kun at være en tung tackler til også at levere på kontoret inde foran mål, samtidig med, at han også forbedrede sig i spillet ude på isen. Samtidig blev han en ledertype og forbillede og han var en spiller, der "gik til den", men altid opførte sig ordentligt.

Det førte ham til to titler: Både i 2015/16 og året efter vandt han Metal Cup med henholdsvis Odense Bulldogs og Rungsted Seier Capital - sidstnævnte lejede ham for en kort periode, og han var dominerende i en stenhård pokalfinale mod Aalborg Pirates.

Derefter hed destinationerne Herlev og til sidst blev ophold nummer to i Odense "Daugys" sidste i dansk ishockey. Det var i sæsonen 2019/20. 

Inklusive playoffs nåede han 450 Metal Liga - ifølge Eliteprospects - og står dermed som en af de imports, der holdt ved i dansk ishockey. 

Men han står også som et forbillede af en importspiller, der endte med at blive "dansk" - og i øvrigt også dansk gift - og altid havde tid til at tage sig af de unge spillere og børn, der henvendte sig. Bare scroll kommentarerne igennem på Mike Daugulis "farvel-opslag" og du vil kunne se, at det både er med- og modspillere og adskillige andre aktører omkring, der ytrer sig omkring "Daugys" flotte karriere.

Bare en fin fyr og en evig fighter, der takker af.