Han er ikke på isen for at jagte topscorertitlen. I stedet skal han levere energi, forechecke, tage ansvar defensivt og være klar, når han bliver sendt på isen i undertal.
Det er en rolle med begrænset istid og uden de store overskrifter. Men efter sidste sæsons tur til både pokal- og DM-finalen har Skjellerup også oplevet, hvor langt et hold kan komme, når alle accepterer deres opgave.
Og spørger man ham selv, hvad han er for en spiller, kommer svaret prompte.
Hvordan vil du selv beskrive din rolle på holdet?
- Jeg vil måske kalde mig holdets mand. Jeg prøver virkelig at hjælpe holdet på den måde, jeg kan ved at bidrage med energi og især defensivt spil i egen zone. Og så energi i form af forecheck.
- Det er der, min rolle er lige nu. Og selvfølgelig gør jeg alt for, at holdet vinder. Så jeg vil helt klart beskrive mig selv som holdets mand.
Du spiller også undertal. Hvordan er det pludselig at skulle være klar efter lang tid på bænken?
- Det kan være svært nogle gange, hvis jeg skal være helt ærlig. Når der er flow i det, er det nemmest for alle. Hvis man lige sidder et skift over, eller der kommer powerplay eller noget andet, så kan man komme ud af rytmen.
- Men jeg føler også, at det er en kunst, man skal lære. Man skal bare være klar, når kaldet kommer. Man holder sig hele tiden klar og zoner ikke ud på nogen måde. Kunsten er hele tiden at være mentalt klar, indtil man kommer ind.
- Hvordan holder du motivationen, når du måske kun skal spille syv-otte minutter per kamp?
- For mit vedkommende hjalp det rigtig meget sidste år at mærke, at det, vi gjorde, faktisk gjorde en forskel. De minutter, vi tog, var også med til at hjælpe holdet, og vi havde en rigtig god sæson.
- Man fik smag for, hvor langt man kan nå, hvis man er et helt hold, hvor alle bidrager i deres rolle. Det gav mig virkelig blod på tanden. Det bar så ikke frugt helt til sidst, men vi nåede trods alt to finaler.
- Vi havde et homogent hold, hvor alle spillede deres rolle, og det bar frugt. Det er den måde, jeg holder mig mentalt klar på. Jeg ved, at jeg også skal være klar, hvis vi skal nå længst muligt som hold. Det gør en forskel.
Hvor finder du anerkendelsen, når det ikke er mål, point og store overskrifter?
- Vi har et rigtig godt hold, hvor både trænerne og mine holdkammerater forstår hinandens roller. De ved, hvad de forskellige skal gøre, og man får ros for det.
- Jeg ved godt, at jeg ikke er ham, der skal ind og lave point hver kamp. Hvis jeg udfører min rolle til perfektion, ved jeg også, at jeg får ros for det. Og hvis jeg ikke gør det, så får jeg selvfølgelig også det at vide.
- Hvis man skal sige, hvor mit ego bliver fodret, så sker det i omklædningsrummet. Det kommer indefra i klubben.
Hvordan er udsigten til flere minutter i denne sæson?
- Der har ikke været en konkret samtale om det. Min kæde tropper op til hver kamp, og hver træner er forskellig i måden at coache på. De seneste kampe har vi kørt meget på rul.
- Der har selvfølgelig været en løbende dialog om, at alle gerne skal udvikle sig og tage flere minutter. For jo flere minutter vi kan tage, desto mere hvile kan vi give de andre spillere. Så skal første- og andenkæden ikke pludselig spille fem minutter ekstra hver kamp gennem en hel sæson.
- Så der er en indirekte forståelse af, at vi selvfølgelig skal udvikle os til flere minutter, men der har ikke været en konkret samtale om det.
Har du fundet din niche, eller vil du stadig længere op i hierarkiet?
- Jeg tror faktisk, svaret er ja til begge dele. Den niche, jeg har fundet, vil jeg gerne blive ved med at perfektionere.
- Men i forhold til min udvikling tror jeg, at det vil hjælpe mig meget, hvis jeg samtidig kan lægge mere offensivt spil ovenpå. Det er også noget, jeg er i dialog med træneren om.
- Så jeg har fundet min niche, men jeg vil også rigtig gerne udvikle mit offensive spil, fordi jeg tror, det kan være med til at hjælpe holdet endnu mere. De to ting går hånd i hånd.
Hvor håber du, at du er i dit hockeyliv om fem år?
- Jeg har lyst til at sige, at jeg spiller ishockey, så længe jeg synes, det er sjovt at møde op hver dag. Og det synes jeg, det er. Lige nu har jeg lyst til at spille ishockey for evigt, fordi jeg synes, det er det sjoveste i verden.
- Så længe jeg bliver ved med at udvikle mig, tror jeg stadig, der er mulighed for, at jeg kan gøre det i rigtig lang tid. Og hvis jeg har mulighed for det, så vil jeg rigtig gerne.
- Man er selvfølgelig også nødt til at være realistisk på et tidspunkt. Vi bliver jo ikke millionærer af det, så man skal også tænke på, at man skal lave noget andet. Men hvis muligheden er der, vil jeg rigtig gerne spille ishockey i rigtig lang tid endnu. Det er verdens sjoveste sport, så den vil jeg spille for evigt, hvis jeg kan.