Den unge back skal tage næste skridt, lyder det fra trænerstaben

Den 20-årige back Mikkel Rask fortsætter i hjembyen hos Esbjerg Energy.

- Mikkel skal i den kommende sæson finde styrke og stabilitet. Han spillede gode kampe i sidste sæson for os, men hovedet kunne ikke altid følge med. Rask har gennem sin træning gjort sig fortjent til spilletid. Og kun gennem spilletid bliver man bedre, så han har mulighed for at tage næste skridt, fortæller assistenttræner Erik Petersen fra Esbjerg Energy.

- For holdet har de sidste år jo egentligt været gode, hvor vi er kommet til kamp 7 i semifinaleserierne. Når det er sagt, kan vi jo heller ikke skjule, at vi gerne vil et skridt videre. Nemlig til finalerne. Personligt er jeg også fint tilfreds. Men jeg vil gerne gøre mig fortjent til mere spilletid og ansvar, supplerer Mikkel Rask.

Mikkel Rask har repræsenteret Danmark til en U20-slutrunde og optrådt på U17-landsholdet. Han har spillet 82 kampe i landets bedste række, Metal Ligaen.

- Målet om mere spilletid og ansvar på holdet skal tage sit udgangspunkt i en solid og stabil defensiv. Jeg hører jo til, blandt de større backs i Esbjerg og håber jeg særligt med min fysik kan gøre en forskel i egen zone. Det er jo med en puckerobring spillet med puck starter, understreger Mikkel Rask:

- Men hvis jeg får chancen i offensiv zone, er jeg ikke bange for at tage chancen. Hvis ingen skyder, er det jo vanskeligt at score. Nu er vi i gang med forberedelserne til den kommende sæson og snart starter træningen på is, så jeg glæder mig til de kommende måneder.

Den 193 cm høje back, som altid har repræsenteret Esbjerg, har nu sommeren til at bygge videre på en god fysik.

- Derfor er det stadig Mikkels opgave at søge stabilitet i sit spil. Han har brug for også i pressede situationer at kunne holde hovedet koldt.  Det handler ikke mindstfor unge spillere om, at minimere sine fejl. Udgangspunktet for spillet er altså at bygge på, ud fra en stærk defensiv, fortsætter assistenttræner Erik Petersen:

- Når det er sagt, ser jeg også et godt potentiale i Mikkel. Med de nuværende backs er der mulighed for spilletid og for at foretage et ryk op i hierarkiet. Rask har mange forcer sit spil, så jeg kan helt klar sige, at jeg har store forventninger til ham, og tror på spilletid i den kommende sæson.

 


Mathias L. Hansen til Herlev Eagles Herlev Eagles forlænger med Luis Blak Olsen