Rungsted-målmandens nye job er bekræftet

Rygterne var løbet i forvejen, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at Cristopher Nihlstorp, All Star-målmanden i Metal Ligaen, nu fortsætter i sporten som målmandstræner i Malmö Redhawks. 

Allerede i den kommende uge begynder han i sit nye job, og han ser det som en styrke, at den aktive karriere netop er afsluttet. 

- Det giver mig store fordele, at jeg har en "frisk" spillerkarriere bag mig. Mine erfaringer gennem årene gør, at jeg ved præcist, hvordan det er at være målmand på forskellige niveauer, og det er der, styrken ligger i mit lederskab, siger Nihlstorp.

Svenskeren havde egentlig en toårig kontrakt med Rungsted, men valgte altså at stoppe karrieren efter en enkelt sæson, formentlig på grund af muligheden i Malmö og en fremskreden alder og de deraf følgende skavanker. 

 


HAMPUS GUSTAFSSON FORLÆNGER i Rungsted Andre Pison fortsætter hos Rungsted