Morten Secher ser fortrøstningsfuldt på den kommende sæson

37-årige Morten Secher er netop tiltrådt som direktør for Aalborg Pirates, og glæder sig til for alvor at komme i gang midt i den uvished, der hersker i sportsverdenen for øjeblikket. 

Han håber på snart at få prognoser på, hvor mange tilskuere, der må lukkes ind til den kommende sæson, så han ved, hvad han har at gøre med, siger han i et større interview med Nordjyske i dag

Rent sportsligt er Morten Secher fortrøstningsfuld. 

- Vi var aggressive fra start og fik sikret os en god stamme af gode danske spillere, og dem skal vi nok få suppleret, når vi synes, at det er rettidigt. Ronny har en helt klar plan for vores retning, og vi har også nogle forhåndstilkendegivelser fra spillere, som vi kan få på plads, når tid er.

- Andre ting er stadig uafklarede, men der er ikke noget, der haster i øjeblikket, som ishockeyverdenen ser ud, hvor der er mange, der ikke ved, hvordan fremtiden ser ud, siger Morten Secher til Nordjyske. 

Otte danskere af den solide kaliber er allerede på plads hos Pirates i den kommende sæson. 


Nye kontrakter: Frederikshavn har ungt femkløver parat Ny Rødovre-direktør forventer fald i sponsorindtægter på 20-40 procent