Fem fynske ishockeytalenter har indgået ungdomsaftaler med Odense Bulldogs

En række fynske ishockeytalenter har trænet med Odense Bulldogs hen over sommeren og igennem preseason, hvor også det er blevet til istid for de unge spillere i træningskampene.

Blandt disse er der indgået ungdomsaftaler med Malte Kej, Jonas Skjoldå, Philip Rafnsson, Oskar Grossmann og Jonas Jakobsen for den kommende sæson men henblik på at styrke fremtidens talentudvikling.

Ungdomsaftalerne er et resultat af samarbejdet med ungdomsafdelingen, OIK, hvor flere og flere unge ishockeyspillere i fremtiden skal finde vej til eliten i Odense Bulldogs.

Dette sker blandt andet igennem et øget fokus på talentudvikling, hvor assistenttræner, Toms Strauss, varetager transitionstræningen i overgangen fra ungdom- til elitespiller.

I løbet af sæsonen vil Jonas Jakobsen, Jonas Skjoldå, Malte Kej, Oskar Grossmann og Philip Rafnsson formentlig få istid og det giver både dem og resten af de unge håbefulde ishockeyspillere noget at se frem til og kæmpe for i ungdomsrækkerne, skriver Odense Bulldogs.

 

 


VIDEO: Højdepunkter fra Klagenfurt-Rungsted CHL: RUNGSTED HENTER POINT i Klagenfurt