Kampstart 19:30 i Granly Hockey Arena

Esbjerg Energy er i den grad velkørende for øjeblikket. 14 point i fem kampe blev afløst af en "Corona-deling" mod Herlev, men vestjyderne har momentum og ligger godt i svinget til en plads i Metal Final4, der spilles i januar, om alt går vel. 

- Det er altid skuffende når en kamp, som vi har set frem til aflyses. Men vi var forberedt på risikoen og folkene bag Metal Ligaen gør et godt stykke arbejde med at holde ligaen i gang under disse vanskelige forhold. Vi havde gerne kunnet spille, men det er bare et mindre bump i en svær tid, forklarer cheftræner Jason Jaspers i klubbens kampoptakt.

På forhånd havde vi sikret fem sejre i træk. Fire sejre i ordinær spilletid. To mod Rødovre og en enkelt mod Odense og Herning, inden det senest blev til en overtidssejr på 2-1 mod SønderjyskE. Men vi ser frem til en ny kamp, hvor vi skal bevare et godt momentum, siger han og tilføjer til JydskeVestkysten: 

- Vi kan ikke gøre noget dummere end at bruge for meget tid på at tænke på, at de mangler nogle spillere. Det er stadig et rigtigt godt hold, lyder det fra Jaspers.

Herning fik tiltrængt oprejsning med 7-1 over Odense tirsdag aften. Før kampen i aften siger Markus Jensen til Herning Folkeblad.

- Vi har allerede tabt til dem på hjemmebane i denne sæson, så vi ved godt, at vi ikke kan tage noget for givet. Men sådan en sejr her giver ny energi til os alle, og det er fedt, at vi beviser, at vi står sammen. Også i en tid hvor vi på flere fronter er ramt af modgang, siger Markus Jensen.

Skader/karantæner: Esbjerg Energy er et af de hold, der har haft færrest problemer med folk ude. Vestjyderne var skadesfri senest, mens Herning med sikkerhed er uden karantæneramte MacMillan og O’Neill. Mads Christensen er næppe heller tilbage. Nicolai Weichel, Cam Brace og Morten Poulsen og Daniel K. Nielsen er tvivlsomme.

Historikken: Første møde i sæsonen endte 3-1 til Esbjerg i en tæt kamp, der først blev afgjort sent. De seneste ligakampe i Esbjerg har Herning dog vundet 5-1 og 4-1.

Statistikken: Esbjerg kommer til kampen i kanonform. De seneste fem kampe har givet 14 point i kassen, mens Herning omvendt vandt for første gang i fem kampe tirsdag aften mod Odense.

Hold øje med: Rasmus Bjerrum har tidligere været kendt som måltyv, men er lige nu stærkeste oplægger hos Esbjerg med syv assister og har spillet en god sæson hidtil. Hos Herning tog spillere som Markus Jensen og Kristian Jensen virkelig ansvar på skuldrene tirsdag aften i 7-1'eren over Odense.

Det forventer vi: Trods Hernings nyvundne optimisme må hjemmeholdet være favorit i aften med større bredde og flere muligheder for at sætte punches ind. 


OPTAKT: Odense-Aalborg OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Rungsted Seier Capital