Kampstart 19:30 i Nordjyske Bank Arena

Frederikshavn mod Odense ville i sidste sæson have afstedkommet et tip om en sikker hjemmesejr til nordjyderne. Men Odense har altså sæsonen godt og vist sig som "bidske hunde" i de første fire kampe.

Det har betydet fem point og vel mere end forventet i et svært startprogram mod Rødovre, SønderjyskE, Aalborg og Esbjerg. Det ser ud til, at Odenses aggressive spillestil ikke bekommer de mere rutinerede hold vel.

Fynboerne presser kompromisløst med fire kæder og forsøger at være over modstanderen konstant. En stil, der kræver kræfter og derfor hamrer træner Svensson også på med alle sine folk gennem det meste af kampen. Holder Odense-spillerne til det i længden?

Frederikshavn kom ud af derbyet mod Aalborg uden point. Der var spillere, der kunne have præsteret bedre - eksempelvis var klubbens egen hjemmeside efter Aleksandr Bumagins og Dane Fox' præstationer - eller mangel på samme.

Lyner de to i dag?

- Der er ingen tvivl om, at vi er skuffede efter tirsdagens kamp. Vi må ikke lukke mål ind i slutminutterne, men sket er sket. I aften gælder det Odense, som er startet rigtig godt. Det bliver en svær opgave. Ingen tvivl om det, siger assisterende træner for White Hawks, Frederik Åkesson, til klubbens kampprogram.

Historikken: Frederikshavn vandt fire af fem opgør i fjor, heraf de to på hjemmebane med 3-0 og 4-1. Nordjyderne står dermed med "krammet" på fynboerne pt.

Statistikken: Ganske overraskende står Mike Daugulis med tre point som topscorer for Odense, mens flere frederikshavnere alle står med to point. Er der folk, der træder i karakter hos specielt Frederikshavn i aften?

Duellen: Søren Nielsen kender sine gamle holdkammerater fra Odense rigtig godt og ender vel op i nærkampe med for eksempel Christopher Kamph, som han kender godt fra sidste sæson. 

Det forventer vi: At et tungt frederikshavn-hold - på den gode måde - skaber så mange problemer for Odense, at de tre point bliver i Nordjylland i dag. 

Skader/karantæner: Frederikshavn holder sig fra skaderne, mens Odenses Jakob Wittendorf fortsats synes ude.


OPTAKT: Herlev Eagles-Herning Blue Fox OPTAKT: Esbjerg Energy-SønderjyskE