Ægte mandagsbrag i Odense, hvor begge hold kommer ind med absolut topform.
Bulldogs fik vundet matchen i Herning fredag aften og brød dermed en grim stime på 20 nederlag mod midtjyderne.
Fynboerne viste endnu engang, at holdet skal tages absolut alvorlig i kampen om ikke blot andenpladsen, men også førstepladsen, hvis det bliver til tre point i aften.
Odenses 4-2-sejr fredag aften kom i stand via scoringer af Otto Nieminen (2) og Gunars Skvorcovs og efter en periode, hvor kæden med Michaud har været toneangivende, var det altså førstekæden, der lukkede op for posen igen.
Og så scorede Kristian Jensen igen. Det er næsten en selvfølgelighed for øjeblikket.
Odense får den størst mulige udfordring i aften, hvor det gælder Aalborg Pirates.
Nordjyderne kommer med syv sejre på stribe og har scoret 32 mål, vundet alt og lavet 19 point. Der er fuld beskydning fra fire stærke Aalborg-kæder og den offensive styrke hos Pirates er vild, hvilket en fjerdekæde med Brayden Low og Højbjerg-tvillingerne er et tydeligt bevis på.
Med 3-0-sejren over Herning i sidste uge, viste Aalborg-mandskabet, at defensiven også stemmer og at der kan strammes til foran George Sørensen mod et andet tophold.
Historikken: Styrkeforholdet er interessant. Udeholdet har været bedst i de indbyrdes kampe mellem de to mandskaber i denne sæson. Aalborg har vundet 4-1 og 4-2 i Odense, mens Odense har taget to sejre i overtid i Aalborg og senest vundet 5-3 i ordinær tid i Sparekassen Danmark Isarena.
Det forventer vi: Odenses fysik mod Aalborgs mere teknisk verserede mandskab. Det har Odense traditionelt haft problemer med, men har altså fået bugt med Aalborg tre gange i den her sæson.
Statistikken: Vi skal tilbage til januar 20 for at finde den seneste Odense-sejr over Aalborg. Fynboerne siden spillet ni kampe på egen is uden overhovedet at få point mod Herning.
Hold øje med: Gunars Skvorcovs synes helt oppe i gear igen og kan blive en afgørende faktor - også i Odenses special teams. Aalborg har en Trevor Gooch, der kæmper med Philip Marinaccio og "Odense-drengene" om etteren på topscorerlisten.
Skader/karantæner: Gorm Topholt er ude med karantæne for Odense. Fynboerne manglede desuden Brien Diffley og Oliver True. Aalborg mødte Herning uden Nikolaj Carstensen, men ellers med fuldt hold.