Herning, Odense og Aalborg slås om den prestigefyldte titel

Sidste sæson var det Felix Scheel, der lige nu er en "dominator" i den næstbedste række i Schweiz, hvor han hamrer mål ind for EHC Visp.

Vi taler naturligvis grundseriens pointliga, hvor Scheel i sidste sæson lige nøjagtig nåede 50 point med 25 mål og 25 assister. 

Der er flere spillere, der har chancen for at nå "de magiske 50" i indeværende sæson, og der er virkelig lagt op til et "race" mod topscorertitlen.

I aften eksempelvis i Odense mødes topscorerlistens nummer et til otte - minus en - i form af: For Aalborg kører Trevor Gooch, Julian Jakobsen, Tobias Ladehoff og Kirill Kabanov, mens Thörnberg, Skvorcovs og Nieminen byder ind for Odense. 

Hernings Phillip Marinaccio blander sig på andenpladsen og står med 42 point (19+23), og han er altså ligeledes i aktion i aften, når Herning besøger Rødovre.

To SønderjyskE-spillere fuldender den nuværende top 10 begge med 36 point. Villiam Haag og Charlie Combs er vel også med i ræset, hvis de får en stærk afslutning på grundspillet.

Den nuværende top 10 ser således ud før aftenens kampe:
1. Trevor Gooch (Aalborg) 42 point (20+22)
2. Phillip Marinaccio (Herning) 42 point (19+23)
3. Gunars Skvorcovs (Odense) 40 point (19+21)
4. Jesper Thörnberg (Odense) 40 point (16+24)
5. Kirill Kabanov (Aalborg) 39 point (9+30)
6. Otto Nieminen (Odense) 38 point (21+17)
7. Julian Jakobsen (Aalborg) 38 point (16+22)
8. Tobias Ladehoff (Aalborg) 37 point (10+27)
9. Villiam Haag (SønderjyskE) 36 point (15+21)
10. Charlie Combs (SønderjyskE) 36 point (19+17) 

Det er Otto Nieminen (21 mål) og Kirill Kabanov (30 assister), der fører i underkategorierne. 

Det skal siges, at enkelte af "straffeslagsvinderne" endnu ikke er noteret. Det burde være på plads efter det kommende landsholdsbreak.

 


Rungsted lader op til hockeyfest OPTAKT: Odense Bulldogs-Aalborg Pirates