Når Danmark på fredag møder Frankrig i den første af to seniorlandskampe i fire-nationers-turneringen, er der fest-garanti

Du skal faktisk skynde dig, hvis du vil have mulighed for at se kamp nummer 84 mellem de to nationer, der har mødt hinanden i utallige venskabs- og landskampe gennem tiderne.

Samtlige ”almindelige” siddepladser til kampen i Rungsted er stort set gået med blot 40-50 stykker tilbage. Der er ligeledes VIP-billetter (siddepladser) tilbage, hvis man henvender sig til undertegnede eller Rungsteds organisation, oplyser kommerciel chef i Danmarks Ishockey Union, Thomas Bjuring.

- Der er i den grad grund til at komme til Rungsted og naturligvis også Rødovre på lørdag. Vi har et stærkt dansk landshold på isen, stærke modstandere som også er A-nation og dermed garanti for god ishockey, siger han.

- Vi er altid klar til at være vært for de danske ishockeylandshold, og vi glæder os til at tage imod Heinz Ehlers og co. og de andre nationer. Det er en stor ære, når der er rødt og hvidt i vores arena, og selvfølgelig ser vi frem til at vores ”egen” Morten Jensen – der lige har forlænget sin kontrakt med to sæsoner hos os - trækker i løvetrøjen, siger Rungsted-direktør Thomas Friberg.

Der er kampstart 19:00 i Bitcoin Arena på fredag og hvis du skal købe billet eller trække den via dit UNLIMITED-abonnement, gør du det her: 


SE DIN FAVORITSPILLER TIL LANDSKAMP I RØDOVRE på lørdag HVEM VINDER GRUNDSERIENS POINTLIGA: Hård kamp i toppen