Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Odense skal forsøge at eliminere lidt af et spøgelse på vej mod en eventuel Metal Final4-billet, når det i aften gælder match mod Aalborg Pirates. 

- Vi øjner muligheden for Final4. Formålet med transformationen af Bulldogs er at arbejde os frem til at blive et tophold, og det er jo de fire bedste hold efter 16 runder, som skal til Final4, siger Ole Nielsen, direktør i Bulldogs, til Fyens Stiftstidende.

I sidste sæson havde Odense det meget, meget svært med Aalborg, der rullede hen over fynboerne i samtlige grundspilskampe, ligesom det blev 4-0 i semifinalen.

Pirates teknisk verserede spillestil plejer at gøre ondt på fynboerne og med 7-0 fra fredagens kamp mod SønderjyskE i ryggen, er Aalborg-mandskabet i den grad et hold i fin form.

Champions Hockey League-kampagnen er overstået og nu kan Pirates altså koncentrere sig om at sikre billetten til Metal Final4, blandt andet via to opgør mod Odense. 

Pirates ligger ganske lunt i svinget og er en enkelt pind efter SønderjyskE på førstepladsen.

Hold øje med: Anders Koch var flyvende mod SønderjyskE med hele fem point, mens Odenses Stefanos Lekkas samme aften holdt buret rent mod Frederikshavn.

Det forventer vi: At Odense sædvanen tro får det svært mod de letbenede aalborgensere, der med en sejr kan bringe sig meget tæt på Metal Final4. Gæsterne er smal favorit.

Skader/karantæner: Odense kan måske få den nybagte far Henry Hardarson tilbage, og det vil skabe bredde i angrebet, hvor Simonsen, Mølgaard og Topholt har været ude på det seneste. Aalborg uden Højbjerg-brødrenem Andreas Nielsson og Lukas Buchta senest mod SønderjyskE.  

Historikken: Der var fuld rulle på samtlige grundspilskampe for Aalborg i sidste sæson og altså også 4-0 i semifinalerne, hvor Odense trak to kampe ud i overtid.


Intens kamp i Odense: Aalborg på førstepladsen efter 4-1 på Fyn HETAG HØJDEPUNKTER OG REAKTIONER: SE MÅLENE fra Herning-Frederikshavn