Kampstart 19:00 i VinMedKant

Vi bliver ved at sige det, men igen kan vi vel tale om en slags absolut sidste chance for Odense Bulldogs.

Fynboerne er fire-fem sejre efter Rødovre og skal altså finde en gevaldig slutspurt frem for at lukke hullet. Det ser vanskeligt ud, specielt med de seneste kampe in mente, hvor Bulldogs ikke har været i nærheden af at vinde ishockeykampe mod Esbjerg (1-7) og Herning (1-5). 

- Vi er fornuftigt med et langt stykke hen ad vejen. Men vi får for mange udvisninger. Og det har været billedet her på det seneste, og så bliver det svært, når vi i forvejen er for få folk. Det gør ikke betingelserne lettere, kan man sige, sagde Odense-direktør Ole Nielsen efter kampen i Herning søndag til Fyens Sitfitstidende.

Herlev kommer fra en heftig skuffelse og en af sæsonens dårligere kampe mod SønderjyskE søndag eftermiddag. Hist

Måske forståeligt nok efter at Eagles har været ude af spilrytme på grund af Corona-aflysninger, som betyder, at "hjulene går lidt i stå" hos spillerne i en periode, hvor samtlige hold spiller mange kampe og hvor en pause kan betyde, at man mister skarphed.

Mon ikke det er et topmotiveret Herlev-mandskab, der kommer forbi Fyn i aften?

Historikken: Tredje opgør mellem de to klubber i sæsonen. Herlev vandt det seneste opgør hjemme med 7-4, mens Odense vandt 2-1 i Herlev tidligere på sæsonen i Mike Hammonds "hvedebrødsdage på Fyn". Det første opgør i sæsonen og det hidtil eneste i VinMedKant vandt Herlev 5-2.

Hold øje med: Christian Thunbo scorede Odenses eneste mål i søndags mod Herning og viser altid god fight, når han får spilletid. Hos Herlev er det naturligt at kigge videre på Jesper Thörnberg, der har scoret seks mål i sine tre kampe for ørnene.

Det forventer vi: At Herlev kommer hårdt og forsøger at presse fynboerne, der har få spillere og vil få det hårdt. Men mon ikke vi er ude i, at Odense fighter for den absolut sidste chance og holder kampen jævnbyrdig i de første 25-30 minutter. Er det tilfældet, stiger Odenses chance for point mod et gæstehold, der trods alt er solid favorit.

Skader/karantæner: Henry Hardarson udgik fredag mod Esbjerg og havde ondt omkring knæet. Han var ikke med søndag i Herning. Det samme gjaldt for Oliver True, så Odense kunne kun lige netop stille med tre angrebskæder i Herning. Herlev havde Joonas Riekkinen og Joachim Linnet ude søndag mod SønderjyskE. 

Statistikken: Odense har hele sæsonen haft sæsonens dårligste powerplay med 11.11 procent, mens Herlevs er godt og vel syv procent bedre. Fordel til ørnene i special teams også med 78-73 i undertal. 

 


STREAM: SønderjyskE-Frederikshavn WH Kampen mellem Rødovre og Aalborg i morgen er aflyst