Kampstart 20:15 i Rødovre Centrum Arena

Rødovre skal have point. 

Længere er den ikke. Mighty Bulls-mandskabet glider bagud og kunne se Herlev vinde med 2-0 over Frederikshavn i aften, og hvis de tre hold lige ovenover konstant snupper point, så skal Rødovre også til at have gang i noget, der ligner en stime.

Der har været fremgang at spore hos Mighty Bulls på det seneste, for to gange 1-1 mod Herning og Aalborg i ordinær spilletid er ikke et helt tosset facit. Desværre er bonuspointene gået til de jyske hold, så Rødovre har ikke rykket sig så voldsomt frem mod holdene lige oppe over i tabellen. 

Der er lige for øjeblikket 10 point op til både Rungsted og Odense og Frederik Kaels er godt klar over, at der skal ske noget, hvis Rødovre skal skrabe point sammen og true fra niendepladsen. 

- Det rigtigt, at vi har spillet godt på det sidste. Vi spillet meget disciplineret og er begyndt at tro mere og mere på egne evner til at vinde kampe mod alle hold i ligaen. Vi har fået godt styr på defensiven og skaber også chancer fremad. Det næste er, at vi skal være mere kyniske, når vi så har mulighederne, lyder det fra Frederik Kaels til Rødovres hjemmeside. 

Netop Kaels står foran en speciel kamp tirsdag, når han runder 100 kampe for Mighty Bulls:

- Det meget stort for mig at have spillet 100 kampe i Rødovre-trøjen. Hallen er som mit andet hjem, hvor jeg har brugt tonsvis af tid de sidste mange år. Mine første 100 kampe har betydet meget for mig, og jeg har følt, at jeg er vokset med opgaven og er blevet en etableret spiller i ligaen, fortæller han. 

Esbjerg Energy kommer med nye kræfter til kampen i Rødovre.

- Landsholds- eller kamppauser kan man mene om hvad man vil, men for spillerne og folkene omkring holdet er det et vilkår, der ikke kan ændres på. Som spiller kunne jeg bestemt ikke lide dem, men det har været godt for drengene at få et break, slappe lidt af fysisk, få renset hovederne og tænke på andre ting, siger træner Jason Jaspers i klubbens kampoptakt. 

Skader/karantæner: - Desværre må vi spille uden en skadet Jonas Bjerrum i et stykke tid, men ellers kan jeg foreløbigt glæde mig over en skades fri trup, siger Esbjerg-træner Jason Jaspers. Rødovre har mistet Julius Persson til BIK Karlskoga, men har formentlig et intakt hold at gøre med derudover. 

Statistikken: Rødovre savner virkelig den sejr, der skal til for at komme på "vindersporet". Ikke siden 15. september har Rødovre vundet en kamp i regulær tid. Det trænger Mighty Bulls-spillerne virkelig til. Esbjerg står med 68 mål imod og mon ikke Jaspers har arbejdet med defensive systemer i landsholdspausen?

Det forventer vi: Rødovre må komme hårdt og motiveret ud, men hele tiden i balance, så der ikke ryger mål ind bagude. Med to gange 1-2 in mente i de seneste to kampe, må vi også forvente, at Rødovre har fået styr over defensiven og derfor kan det godt blive målfattigt og tæt.

Hold øje med: William Rørth har stået de seneste to kampe for Rødovre, og spørgsmålet er, om han får genvalg og holder Muse bag sig. Hos Esbjerg er der også spændende og fornyet kamp om målmandsposten mellem McAdam og Lillie. Sidstnævnte stod fremragende i landskampen fredag aften i Vojens. 

De indbyrdes kampe: Esbjerg Energy har haft overhånd i begge indbyrdes kampe, men ikke stort. Først 3-2 på hjemmebane tidligt på sæsonen, derefter 2-1 ude i en tæt kamp. 

 


Bulldogs forlænger med Simonsen og Hansen Vigtig Herlev-sejr i kampen om at komme op i midterfeltet