Kampstart 19:30 i Frøs Arena

Der er hurtig mulighed for revanche for SønderjyskE efter 0-3-nederlaget mod Rungsted søndag eftermiddag.

Det var en vigtig sejr for Rungsted efter to nederlag mod sønderjyderne og samtidig sikrede Hjalmarssons tropper sig altså førstepladsen i grundspillet. Flot arbejde af det solide og stabile Rungsted-hold, der møder Rødovre på fredag.

Nu er det i virkeligheden spændende, hvad Rungsted kommer med i aften i tv-kampen i Vojens. Er det fuld skrue ind i slutspillet, eller kobler Rungsted-spillerne af før en noget mere vigtig kamp mod Rødovre fredag aften?

For SønderjyskE er sagen klar: Tre point vil være nok til at snuppe fjerdepladsen, mens alt andet kan koste muligheden for hjemmebane i kvarten. 

- Vi skal vinde for at tage fjerdepladsen. Det er sådan set lige meget, hvem vi møder i slutspillet, for alle er stærke. Det er virkeligheden stoltheden over at tage fjerdepladsen i grundspillet, det gælder for os. Søndag havde vi ikke nok offensivaktioner og for få skud på mål. Defensiv var der slendrian. Det er hårdt at se, når vores målmand bliver ladt i stikken, sagde Mario Simioni til Der Nordschleswiger før tirsdagens kamp. 

Det forventer vi: SønderjyskE lille favorit på grund af den ekstra desperation og motivation, der MÅ være i den lyseblå trup. Det er fjerdepladsen, det gælder. 

Hold øje med: Lidt kritik mellem linjerne til Salhany og Brown fra Mario Simioni. Revanche i aften måske? Rungsted fik to mål af en veloplagt Morten Jensen i søndags. Jensen har haft en god sæson og er VM-kandidat. 

Historikken: Rungsted har fire af fem sejre mod SønderjyskE i sæsonen. Til fordel for SønderjyskE tæller også sejren i Metal Cup-semifinalen i januar.

Statistikken: God kamp af Alex Wideman, der leverede mål og assist i søndagens kamp, hvor SønderjyskE noterede sig sit første nederlag efter fem sejre på stribe. 

Skader/karantæner: Patrick Galbraith måtte udgå for SønderjyskE, og Mathias Borring fik et ordentligt skrald af Tim Daly i slutfasen af kampen søndag. I forvejen var gæsterne uden Daniel Nielsen, Emil Bejmo, Mads Eller, Mikkel Jensen og Anders Biel. Rungsted var uden Nikolaj Rosenthal og Mathias Røndbjerg søndag. 


OPTAKT: Esbjerg Energy-Odense Bulldogs VIDEO: Odense siger farvel til Dale Mitchell