Herning-angriberen håber at være klar hurtigt igen

Det kunne være gået ud over både kæbeparti, hoved og alt muligt andet, men Hernings forward Phillip Marinaccio slap billigt, da han blev ramt af en puck i ansigtet i kampen i Aalborg tirsdag aften.

Han håber at være tilbage fredag, når Herning møder Esbjerg, men ser man på billedet fra Hernings Instagram-story som Hockeymagasinet nåede at fange, så kunne man ærlig talt tvivle på, om den hårdføre Herning-spiller bliver klar.

Marinaccio forklarer episoden således for Herning Folkeblad.

- En Aalborg-spiller ville skyde pucken fremad, men jeg kom i vejen og var uheldig med, at pucken ramte min stav og fortsatte op i mit ansigt, siger han. 

- Det er vist billigt sluppet, for det kunne have været gået meget værre. Jeg skal have tjekket min næse (for brud, red.), men heldigvis er der ikke umiddelbart tegn på, at mit syn eller selve øjet har taget skade. Og der er ikke tegn på hjernerystelse. Det er vist held i uheld, lyder det fra Phillip Marinaccio.

Den tidligere SønderjyskE-angriber er kommet stærkt fra start i Herning, hvor han foreløbig har lavet ni point i seks kampe. 


Mike Daugulis takker af efter 450 Metal Liga-kampe HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra Frederikshavn-Rungsted