Nyt blod fra Odense og kærkommen kending bliver i Mighty Bulls

Rødovre Mighty Bulls byder velkommen til Christian Juhl Thunbo, der skifter til klubben fra Odense Bulldogs.

21-årige Thunbo har fået sin ishockeyopvækst i Hvidovre og spillet 96 Metal Liga kampe for henholdsvis Herlev Eagles og Odense Bulldogs i løbet af de seneste tre sæsoner. Som ungdomsspiller har han fået kampe på både U16-, U17- og U18-landsholdet.

- Jeg er rigtig glad for at være skiftet til Rødovre. Jeg føler, at det er en rigtig god klub at udvikle sig i som ung spiller og jeg har samtidig også haft en rigtig god dialog med Sundquist hele vejen igennem.

-  Så glæder mig til at komme i gang med næste sæson og bare arbejde hårdt og se hvor langt det kan bringe mig og holdet, lyder det fra den nye Rødovre-spiller.

Magnus Sundquist ser frem til at Thunbo bliver en del af spillertruppen:

- Christian er en holdspiller, der arbejder hårdt hver eneste dag og som efter to sæsoner i Odense nu vender hjem til Sjælland.

- Med Christian ved vi, at vi får en hårdtarbejdende spiller, som kender sin rolle og kæmper for holdet. Han passer godt i vores mix af etablerede og unge spillere. Som de øvrige unge, så kommer han til at arbejde hårdt hver eneste dag og lægge pres på de mere etablerede spillere, så vi glæder os til at se Christian i Rødovre-trøjen og i et nyt miljø her på holdet, fortæller han.

Alberto Pison er klar til at blive endnu en sæson i Rødovre:

- Det er med glæde at kunne få lov at trække Rødovre-trøjen over hovedet endnu en sæson. Jeg har valgt at skrive endnu en sæson i Rødovre da jeg ved der er blevet rokeret rundt i organisationen og føler det har givet en helt anden energi, end der har været før.

- Den udvikling og plan Magnus er i gang med at stable på benene for hele Rødovre ser jeg meget positivt på, og skal selvfølgelig være en del af den. 

- Jeg glæder mig til at komme i hallen igen og se alle vores fans! Håber på en masse aftener med en tæt pakket hal og massere støj. Vi skal have slutspillet tilbage til Rødovre hvor det hører til, og dette bliver sæsonen hvor det sker"

Cheftræneren om at Pison fortsætter i Rødovre:

- Alberto var for mig en stor overraskelse sidste sæson, at han valgte at afprøve lykken i en anden liga i slutningen af sidste sæson, mente jeg kunne være både godt for ham og RMB. Men at han har valgt at fortætte i Rødovre denne sæson føles godt.

- Alberto arbejder hårdt, hans styrke befinder sig sit skøjteløb og aggressivitet. Hvis han i den kommende sæson kan udvikle sit spil med puck og kunsten at beskytte pucken ude på isen, så bliver det meget godt.

Alberto Pison afsluttede sidste sæson i den næstbedste liga i Østrig/Slovenien/Italien, hvor han spillede for VEU Feldkirch og lavede tre point i seks kampe, det samme som han producerede i 29 kampe for Rødovre. 


Fanfavoritten forlænger med blårævene Johan Marklund erstatter Morten Andreasen i Rødovre boksen