375 tilskuere får god mad før kampen i Bentax Isarena

Normalt er der altid masser af spisende gæster i Bentax Isarena før Aalborg Pirates-kampene, og der er næppe tvivl om, at der ville have været fuldt hus på lægterne og i VIP-loungen før fredagens lokalbrag mod Frederikshavn. 

I aften er der dog kun 375 tilskuere på plads til ishockey i Bentax Isarena, men samtlige tilskuere - uanset status - spiser med i VIP'en før kampen. 

Det skriver Aalborg Pirates på sin hjemmeside, hvor man meddeler følgende:

De i fredags yderligere pålagte restriktioner bevirker som bekendt, at der kun må lukkes 375 tilskuere ind til vores kampe d. 25. september og 2 oktober. 

Der er ingen tvivl om, at vi som alle andre er helt ubeskrivelig ærgerlige over, at vi er begrænset i et sådan omfang. 

Men det ændrer ikke på, at vi i helt normal Aalborg Pirates stil, vil gøre alt hvad vi kan for at give alle der må og kan være med til en oplevelse ud over det sædvanlige. 

Derfor inviterer vi alle 375 tilskuere til VIP arrangement, lyder det fra Pirates, der blandt meget andet inviterer på kaffe fra Bentax og middag fra Skalborg Kro til de tilskuere, der er heldige at komme ind til kampen. 


Martin Larsen: Ophold i Livgarden gav personlig dannelse og nye redskaber Redaktørens klumme: Coronaen er som en forfærdelig irriterende gæst