SønderjyskE-forwarden blev sat ud af træner Mario Simioni efter udvisning i offensiv zone

SønderjyskE førte 2-0 over Aalborg i går eftermiddag, inden gæsterne scorede tre gange i et yderst effektivt powerplay-spil i anden periode. 

Samtlige Pirates-mål blev scoret i overtal og de første to af slagsen kom altså efter Frederik Bjerrums dobbeltudvisning i begyndelsen af anden periode. Først måtte Bjerrum ud for en høj stok og derefter fik han yderligere to minutter for at brokke sig over kendelsen. 

Det kostede ham såmænd resten af kampen, for Mario Simioni bænkede Frederik Bjerrum, der ikke så mere is den eftermiddag.

- Hos os har vi ingen spillere, der er større end holdet eller klubben. Jeg har tidligere i sæsonen sat en spiller på bænken af den årsag, og jeg vil ikke tøve med at gøre det igen. I slutspillet kan sådan nogle ting dreje en hel serie, lød det fra Simioni. 

Dommerne var omdiskuterede hos Vojens-publikummet i går.

- Der var nogle dårlige kendelser indimellem, og vi burde have haft flere powerplays. Af en eller anden grund fik vi dem ikke. Men uanset hvad skal vores powerplay være bedre, lød det fra SønderjyskE-træneren. 

 


VIDEO: Se højdepunkterne fra SønderjyskE-Aalborg Rungsted er oppe på fjerdepladsen efter overtidssejr i Frederikshavn