Rasmus Andersson afgjorde i overtid for de forsvarende mestre

Frederikshavn-Rungsted 2-3 (0-0,1-0,1-2) 0-1 Rungsted er på fjerdepladsen i Metal Ligaen efter dagens sejr over Frederikshavn White Hawks efter overtid. Nordsjællænderne vandt 3-2 på en overtidsscoring af Rasmus Andersson, der fik et glimrende oplæg fra Simon Fredriksson.

Rungsted burde strengt taget også have været foran efter de første 20 minutter, hvor gæsterne i perioder havde rigtig godt fat i kampen. Tadeas Galansky stod rigtig godt og måtte blandt meget andet tage fat i farlige forsøg fra TJ Moore og Mario Lucia.

Skudstatistikken efter 20 minutter var hele 12-4 i Rungsteds favør og gæsterne holdt fat i kampen i begyndelsen af anden periode, men stille og roligt åd Frederikshavn sig ind i en kamp, der blev mere og mere jævnbyrdig.

I absolut sidste sekund af anden periode kom kampens første mål.

Det var Christopher Frederiksen, der satte en returpuck op i målhjørnet. Thomas Lillie mente, at der forinden burde have været fløjtet af, eftersom Rungsted-målmanden var ramt på hjelmen. Dommerne tog videoen og godkendte målet.

Kort inde i tredje periode fik Rungsted fortjent udlignet, da Mario Lucia var først over en retur foran Galansky.

Fem minutter inde i tredje periode tog Frederikshavn teten i kampen igen. Kristian Jensen skød på stolpen, da White Hawks var i overtal, og kort efter at udvisningen udløb var det Albin Lindgren, der scorede. Anders Eriksson spærrede udsyn foran mål.

Det var Frederikshavn, der fortsat dominerede, men Mario Lucia der scorede, da han flot gled igennem hjemmeholdets forsvar.

Der var chancer i begge ender i slutfasen, men de knap 1300 tilskuere kunne se holdene dele point efter 60 minutters.

Og derefter var det altså Rasmus Andersson, der afgjorde kampen for Rungsted.

Vi havde desværre afbud fra vores sædvanlige reporter i Frederikshavn. Reportagen baseret på lokale medier og klubbernes hjemmeside.


SønderjyskE: Bjerrum bænket efter dumme udvisninger Aalborg-powerplay afgjorde i Vojens