White Hawks-danskerne har scoret de seneste 14 mål for nordjyderne

Det bragte stor glæde blandt White Hawks supporterne, da direktør Henrik Andersen for en god uges tid siden proklamerede, at Justin Shugg og Aleksandr Bumagin var klar til at genoptage spillet på isen efter langvarige skader.

En forståelig glæde, da deres kvaliteter er uomtvistelige. Men man kan på mange måder også sige at danskerne i Jari Pasanens trup har fået værdifuld spilletid mens stjernerne har været væk. Efter fem nederlag i træk har vendelboerne for alvor vendt skuden, og er gået direkte til angreb på den fjerdeplads Herning ellers sad så solidt på. Og det er takket være danskernes mål, at de seneste fire kampe er endt med sejre mod Aalborg, Rødovre, og to gange Herning.

Tjek lige det her.

14 mål i de seneste fire kampe, der alle er endt med sejr, er med sidste stav på af danskere ved samtlige 14 mål. Thomas Søndergaard og Gorm Topholt, de to Frederikshavner-drenge, står noteret for tre scoringer hver, Jesper Jensen og Mads Larsen har lavet to mål hver, og Mathias Mølgaard og Radim Piroutek har hver nettet en gang. Ganske imponerende at danskerne sådan viser sig frem i Frederikshavn.

Bumagin gjorde som bekendt comeback i tirsdags i Rødovre, og hans tilbagekomst har bestemt heller ikke gjort høgenes offensiv dårligere. Selvom han ikke er i topform endnu, har ugens tre kampe kastet fem assister af sig fra russerens stav.


Herning-chok: Mathias Bau har brækket anklen STREAM: Herlev Eagles-Aalborg Pirates