Esbjerg tog fra tacklingerne mod Aalborg i aftes. Måske var det et vendepunkt?

Som vi skrev i statistikkerne omkring semifinale 1, var det Aalborg, der dominerede totalt hjemme i Bentax Isarena på stort set alle parametre. Aalborg har stadig pucken mest, men i går havde Esbjerg til gengæld et massivt overtag i antallet af hits.

Jason Jaspers havde inden kampen sagt, at hans mandskab skulle bruge fysikken, og det gjorde. Esbjerg satte 14 hits, mens Aalborg blot satte seks. Altså 14-6 i Esbjerg-favør i den statistik, hvor den i den første kamp var 9-5 til Pirates. 

Esbjerg endte med at vinde 86 nærkampe (puck battles) imod Aalborgs 92 og Aalborg var ligeledes bedst i faceoff med 52-48 i procent. 

Aalborg blokerede 19 skud mod Esbjergs 14. 

Ingen af de to hold udnyttede special teams. Aalborg havde seks minutter i overtal, mens Esbjerg ikke fik udnyttet den ene overtalsmulighed, som vestjyderne. 

Nøjagtig som sidst var det Aalborg, der havde pucken mest i fem mod fem-spillet. Pirates havde 25:59 minutter med puck, mens Esbjerg havde 19:07 minutter med puck. I procenter er det omsat til 58-42, hvor det var 62-38 i Aalborg-favør i første kamp. 

Måske Aalborgs puckbesiddelse i aftes var et udtryk for, at Esbjerg efter 3-0-føringen stillede sig lidt tilbage og overlod pucken til gæsterne, der også havde 16:17 minutter i offensiv zone mod Esbjergs 9:16.

Endelig endte skudstatistikken i Aalborgs favør igen: Denne aften 37-27, mens det altså tirsdag aften var 37-22. 

Stadig altså mest i favør af Aalborg, men Esbjerg tacklede hårdt fredag og vandt 3-2. 


STATS fra semifinale 2: "Gritty" Rungsted slog igen i Vojens VIDEO: Holten Møller om sit mål: Ramte den ikke helt rigtigt