Herning Blue Fox har fået alle udenlandske spillere ind til den kommende sæson

Herning Blue Fox er som den foreløbig eneste klub gået "all in" med ni imports, og står nu med en på papiret ganske solid trup på trods af tabet af fire spillere fra den "danske kerne" fra i fjor.

Daniel Nielsen har stoppet sin karriere, det samme har Peter Eg Larsen, mens Kristian Jensen og Markus Jensen nu spiller for Odense Bulldogs. 

Det betyder dog ikke, at optimismen er formindsket i Herning, hvor træner Pekka Tirkkonen nu står med en skøn blanding af dansk, finsk, svensk, nordamerikansk og såmænd også lettisk på et internationalt midtjysk mandskab.

Han glæder sig over, at der er kommet mere fysik ind i backlinjen på holdet og kan altså glæde sig over, at den lettiske OL-spiller Andrejs Dzerins har potentiale til at blive en Metal Liga-profil. 

- Brett Perlini har så sent som i år spillet A-VM for Storbritannien, hvor han lavede fire point i syv kampe, og han kommer fra en sæson med en fin statistik i Norge. Så kan jeg også pege på Phil Marinaccio, der for et par sæsoner siden lavede masser af point (49 i 52 kampe, red.) for Sønderjyske. Så han har bestemt bevist, at han har niveauet til at gøre sig i Metal Ligaen, siger Pekka Tirkkonen til Herning Folkeblad.


RETRO: 490 landsholds-debutanter på 73 år SKARPE SKUD: Billeder fra Rødovre-Rungsted