Det var en forrygende ishockeyuge med masser af flotte mål og god underholdning vi fik serveret. Følgende seks spillere har vi valgt ud som dem, der lige gav en publikum en ekstra tand i sidste uge.
Målmand: Niklas Lundström (Odense Bulldogs) - der fik hevet to sejre hjem - i Herning og hjemme mod Esbjerg - hvor det lykkedes ham at holde en forrygende redningsprocent på 94.6. Han kan blive værdifuld for Odense i slutspillet.
Back: Morten Jensen (Rungsted Seier Capital) - Fortsætter med sit forrygende spil og noterede sig i sidste uge igen for masser af spilletid. 22 minutter mod Frederikshavn og over 25 minutter i Vojens. Supplerede med et mål og to assister.
Back: Jared Freadrich (Frederikshavn White Hawks): - Måske den hidtil bedste uge for Jared Freadrich i denne sæsons Metal Liga. Over 25 og 27 minutters spilletid i de to kampe, suppleret op med to assister og en plus/minus-statistik på +3.
Forward: Oliver True (Herlev Eagles) - så kom der i den grad gang i Oliver True og Herlev igen. 5-0 over Rødovre og 7-2 over Aalborg. Er Herlev på vej fremad igen? Oliver True satte hele fem scoringer! i weekenden og supplerede med en enkelt assist.
Forward: Rasmus Andersson (Rungsted Seier Capital) - er mere og mere en faktor i Rungsteds målscoring - både med sit frygtede skud og de "luskede" scoringer inde foran mål. Andersson satte to mål og tre assister i den forgangne uge og var en stor faktor i Rungsteds 5-2-sejr i Vojens.
Forward: Lucas Andersen (Esbjerg) - yes, vi ved, at man lige nu godt kan sætte mange point ind mod Rødovre, men Lucas Andersens statistik i en enkelt kamp: Seks point (2+4) og en plus/minus-statistik på +7 er ret vild. Desværre er Lucas Andersen nu ude for sæsonen efter et uheld til træning. God bedring herfra!