Vi har udvalgt seks spillere, der er kommet med via fine præstationer i sidste uge

Vi har kigget referater, kampe og statistikker igennem for den forgangne uge og kommet frem til følgende "ugens hold" for den forgangne uge. Husk, at kampen i går mellem Frederikshavn og Odense ikke tæller med. 

Målmand: Thomas Lillie (Esbjerg) Vandt to sejre af tre mulige i løbet af ugen og var med til trække Herning i overtid i den tredje match. Lillie har haft sine op- og nedture i den her sæson, men overstod den her travle uge med "over godkendt". 

Back: Charlie Curti (Aalborg Pirates): Har virkelig fundet rytmen på det seneste og samtidig har han nu en glimrende balance mellem defensiv og offensiv ageren. Et mål og fire assister i kampen mod Herlev, som Aalborg vandt 8-1. 

Back: Rasmus Lyø (SønderjyskE) Meget stærkt kørende i indeværende sæson, og var i sidste uge dominerende i kampen mod Rødovre, som SønderjyskE vandt 6-0. Lyø brillerede med tre point offensivt og ligeledes stærk i forhold til sine defensive pligter. 

Forward: Joseph Jonsson (Herlev Eagles): Nok tabte Herlev det meste i sidste uge, men Jonsson strålede både mod Frederikshavn og Herning. Her lavede han i begge kampe tre point. Spørgsmålet er om det er Jonssons sidste sæson i Herlev. Han er klar til noget større.

Forward: Martin Højbjerg (Aalborg Pirates): Afgjorde kampen mod SønderjyskE på egen hånd med et lynhurtigt hattrick. En af mange gode Aalborg-aktioner gennem en glimrende uge for Pirates, der førte nordjyderne op på førstepladsen. 

Forward: Sebastian Ehlers (Odense Bulldogs): Var helt outstanding, da Odense vandt 2-1 over Rungsted. Farlig stort set hver gang, han var på isen og afgjorde kampen med et flot straffeslag og en fremragende scoring i den ordinære tid. 

 


Rungsted tilbage på sejrskurs, Herning smed igen føring OPTAKT: Herning Blue Fox-Rungsted Seier Capital